<3 til @prinsesseemmy fra @precce82

Leave a comment

prinsesseemmy

“For en pige, der i mange år har haft svært ved julen og ikke har kunne finde sin julestemning, var Mindre End Tre en oplagt mulighed for mig til at genfinde det gode ved at glæde andre i denne mørke og kolde årstid. Derfor var jeg ekstra spændt på at få min egen gave, efter den, jeg havde givet, var faldet i god jord hos modtageren.

Min lyst til at give en god og ordentlig gennemtænkt gave var så stor, at jeg nærmest havde glemt, at nogen også skulle sende mig noget. Da jeg så fik min skønne gave fra søde Rikke, @precce82, blev jeg nærmest overrasket over, hvor nem jeg er at læse gennem mine tweets. Med fodforkælelse og quiz er jeg lykkelig. Oven i købet fik jeg et skrabelod til at finansiere indskuddet til min nye lejlighed, da en ny bolig havde stået på min ønskeliste. En genial tanke, som jeg også selv ofte har benyttet mig af, når jeg skulle købe værtindegaver.

Rikkes dejlige gave har allerede været brugt flere gange. Bezzerwizzer-spillet er fast kompagnon i min håndtaske og fiskes gerne op ved enhver lejlighed, der kunne gå hen og blive den mindste smule hyggelig eller festlig.

Der er stadig rigtig mange ting ved julen, jeg har svært ved. Men for en stund blev jeg mindet om, hvorfor der i julen bliver prædiket om glæden ved at give. Det er fordi, vi faktisk er nødt til at huske det. For mig har det i hvert fald gjort denne her jul meget bedre og nemmere.

Rigtig glædelig jul til alle tweeps!

– @prinsesseemmy”

Standard

<3 til @RasmusLind fra @monicajorgensen

Leave a comment

rasmuslind 1

“Det var med spændthed, jeg stod i mit let svedige cykeltøj med mit sygesikringskort i hånden for at hente pakke fra min <3-giver søndag formiddag.

“Hvor stor er den pakke, du skal hente?” spurgte postdamen.
“Jeg aner det faktisk ikke,” var mit svar. Postdamen var væk i længere tid, end hvad godt er. Og på det tidspunkt var jeg virkelig spændt på at se, hvad hun dukkede op med. Så spændt, så jeg helt glemte, at jeg lignede en tosse, som jeg stod der med cykelhjelm og halvlange, stramme shorts med “ble” på møllen.
Og så kom hun med en meget tung boblekuvert.

Jeg kunne godt have pakket den ud der, men trak spændingen lidt endnu.
Cyklede hjem og fik forsigtigt åbnet pakken (jeg kunne jo ikke vide, om det var noget levende. Eller noget af glas).
I den tunge pakke lå brevet fra @monicajorgensen:

“Jeg ved, at du er glad for at rejse, og ville have elsket at kunne sende dig ud på tur. Derfor tog jeg fat i @Spies, for at høre, om de ville hjælpe”.

De var med i andre lege – og derfor var Monica kreativ. Meget kreativ:

I pakken lå der en stor pakke lækre chokoladefrøer af den der 70% kakao slags. Og en mørk kaffe:

“Så du kan drømme dig væk til varmere himmelstrøg”. Sammen med de lækre ting var også fem Turen går til, som @PolForlag havde været så søde at donere. Bare så jeg kunne planlægge min næste rejse.

Og sådan gik det til, at det blev til en julerejse, selvom det bare var en kold cykeltøjssøndag på Amager.”

rasmuslind 2 rasmuslind 3

Standard

<3 til @Trine_Dalsgaard fra @frk_thea

Leave a comment

trine_dalsgaard 1

“Glæden har sat sig fast i mit smil, og mine tanker! Jeg var så enormt spændt på at give, og finde den helt rigtige gave(r), og det tog sin tid. Jeg glemte nemlig helt at tænke på den gave jeg skulle ha’, så det var en fin overraskelse der kom min vej!

For NOVRA. Jeg siger det lige med store bogstaver. For hallo, jeg blev spændt, da jeg fik det her kort.

Min gave var nemlig forsinket. Alright, helt fint tænkte jeg. No problemo. 🙂

Få dage senere lå det her i min postkasse, helt uden “hent det på posthuset, og stå i kø”. Jeg var totalt uforberedt, træt, og bare jævnt sulten efter en tur i Føtex.

trine_dalsgaard 2
Et stykke chokolade fik styr på sulten, og nu skulle der pakkes ud! Ta-dah en besked fra min søde giver, som pænt har holdt øje med mig online. Et dejligt brev fyldt med ord, som er totalt spot on. Brevet i sig selv er en gave – for mig.  Så, hvad fik jeg?

trine_dalsgaard 3
Jeg vidste slet ikke, at jeg ønskede mig den her gave, men boy o boy, hvor tog jeg fejl! Jeg er så strålende glad – så meget at jeg bogstavligttalt hoppede op og ned af glæde i et par minutter! Det var lidt svært at styre – I must admit.

trine_dalsgaard 4
Jeg har fulgt Facebook-siden bag bogen i et par måneder, og jeg nyder den så meget. Virkelig. Jeg er typen der fordyber mig i billeder, historier og mennesker. Ja, jeg kan faktisk godt blive glad, og ked af det sammen med dem historierne handler om. Nå, jeg vil returnere til min fede gave, som jeg fik af @frk_thea aka. Thea Jepsen. Hun er sej. Og, hvis du ikke følger hende – så bør du.

Et kæmpe skulderklap skal kastes mod mindreendtre-konceptet! Det er genialt, sjovt, hyggeligt og nærværende. I for one har nydt at se andre få, og blive glade – og det skal der i grunden være mere af. God jul.”

Standard

<3 til @RituFrandsen fra @ananaddoush

Leave a comment

RituFrandsen 1

“Jeg elsker konceptet gaver både at give og få (forestil jer et barn med julelys i øjnene). Så da jeg hørte om <3 secret Santa hoppede jeg straks med på vognen.

gif 1

Efter jeg havde sendt min gave afsted, begyndte utålmodigheden at ramme mig, tjekke postkassen mindst to gange om dagen (fik jeg sagt jeg elsker gaver?)

gif 2

Endelig kom dagen hvor det var noget at finde i postkassen, selvom det blot var en seddel om at der lå en pakke og ventede på mig, hoppede jeg nærmest rundt i lejligheden af ren forventningsglæde (read. happy Dance)

gif 3

Meeen skulle vente hvad der føltes som 100år, så da jeg (endelig) fik fri blev det timet præcis, så jeg kunne hoppe på den rigtige bus hen til posthuset. Anyways da jeg fik udleveret pakke fik jeg lidt af et chok, da pakken var en del større end forventet.

Da jeg endelig kom hjem og åbnede pakken var jeg bare en smule oppe og køre (fik jeg sagt at jeg har det som et barn med gaver?). Pakken bestod af 4 gaver og et kort som skulle læses først.

I kortet var der en forklaring til hver gave, den ene halvdel var international og bestemt levede op til “jeg ønsker mig noget jeg ikke vidste jeg manglede” og inspiration til fremtidige rejser og anden halvdel til min kreative side.

Første del var to skåle fra Tunesien (jeg elsker farver og mønster)
Anden del var en lokal delikatesse fra Jordan, som smager fantastisk (savle savle savle).
Tredje del var perleplader og ikke mindst perler til min kreative side. Fjerde del var en inspirationsgave 3 stk perleplade julepynt, som nu fint pynter mit juletræ. Skal her til siges, at jeg hele december måned har tænkt på at købe perleplader og perler til mig selv, så spot on!!

Kæmpe stort tak til @ananaddoush for de mest fantastiske gaver, er ikke stoppet med at smile siden jeg åbnede dem. Du er simpelthen for sej, har så meget optur over hvor fantastiske gaver du har givet.”

gif 4

RituFrandsen 2 RituFrandsen 3 RituFrandsen 4 RituFrandsen 5 RituFrandsen 6 RituFrandsen 7

Standard

<3 til @StinePiney fra @sffilmdk

Leave a comment

stinepitney 1

“Tak for en virkelig sjov og spændende juleleg. Jeg blev jo noget overrasket, da jeg modtog besked fra pakkeposten om, at der var en pakke fra @sffilmdk. Jeg havde jo, uger tidligere netop sendt dem min egen #mindreendtre pakke. Kunne det blot være en ‘tak for gaven’ forsendelse, eller var det rent faktisk sådan, at de var min nisse?

Jeg kunne allerede se, hvilken pakke der var min, da jeg stod i kø på posthuset. Den havde nemlig fine klistermærker på. Spændingen blev endelig udløst, da jeg kom hjem og pakkede op. @sffilmdk har været dygtige til at stalke. De havde sørget for noget til både mig og drengene. Vi glæder os allerede til at tage i biografen for at se den nye Antboy film.

Tusind tak igen. Jeg glæder mig til at se, hvad I finder på til næste år.

Juleknus fra @stinepitney ”

stinepitney 2 stinepitney 3

 

 

Standard

<3 til @mafruergaard fra @emiliexan

Leave a comment

mafruergaard 2

»I sidste uge syntes jeg, at jeg havde fortjent en snack for at skulle ned i min vaskekælder (der er ret koldt, FYI), og da jeg står i mit køkken med en halv kiks i munden, kommer der en lille nisse forbi og bogstavelig talt presser en gave igennem min brevsprække. Min eksamenshjerne havde helt glemt, at jeg selv ville blive beriget med en gave. Hurra!

Turen i vaskekælderen blev udskudt til fordel for oppakning af gave. Jeg blev mødt af en glimmerfest uden lige og to betænksomme gaver, som min giver havde ramt spot on.

mafruergaard 3

Den ene gave var en fin illustration med et ret rammende citat. Jeg har tit mange bolde i luften (nogle gang lidt for mange), så et billede med citatet “Nogle dage ved jeg ikke, om jeg er håbløst bagud eller voldsomt foran” er både en fin reminder og super fint til mine tomme vægge i min nye lejlighed.

Derudover havde min giver spottet, at jeg er glad for at bruge København, så jeg blev mindst ligeså glad for et gavekort til et arrangement i Huset.

mafruergaard 1

Hurra for Mindre End Tre og hurra for min søde nisse @emiliexan, der har læst mig ret godt. Og tak til @HusetKBH for gavekortet. Glæder mig til at kigge forbi 🙂

Glædelig jul herfra! Hvor har det været fedt at være med i legen. Nu glæder jeg mig til at høre, om min gave falder i god jord ved modtageren.

Hilsen Mathilde«

Standard

<3 til @regitzechris fra @Bare_Nina

Leave a comment

regitzechris2

»Efter et par ekstra hårde dage, med en helvedes masse eksamenstanker, har det været svært at fokusere på andet end frygten for at dumpe min første uni eksamen.

I går fik jeg en besked på Twitter fra @mindreendtre om at min pakke lå og vente på mig. I det øjeblik glemte jeg, lige kort, lidt om min eksamen og tænkte “endelig er den her!” – men med de sidste forberedelser til min eksamen i dag, den 16, havde jeg ikke tid til at drøne afsted efter den med det samme. Det måtte vente.

I dag var det eksamensdag, og det gik over al forventning og jeg bestod! Jeg var næsten ikke til at skyde igennem af glæde, men glæden blev hurtigt afløst af en voldsom træthed og en irritation over at skulle arbejde helt til klokken 1900, for så var der jo uriiiimeligt langt tid til at jeg kunne få hentet min pakke!

Klokken slog 1900 og jeg susede hjem – afleverede mine handlede varer til min kæreste (så han kunne starte på mad) – og så susede jeg ellers videre til Super Brugsen for at hente min pakke.

Pige der henter pakken kommer med det største smil og siger “det er dig der skal have den flotteste af alle vores pakker” og jeg kan kun give hende ret:

regitzechris1

For når ens pakke ser SÅDAN ud, så kan man sgu da ikke lade være med at blive til et lille barn indeni – stor og flot <3 I den store flotte lyserøde boks er der, først og fremmest, et kort, hvorpå der står at jeg først skal kigge på gaverne, og derefter læse kortet - fordi at alle gaverne har en helt speciel tanke bag sig. Allerede her bliver jeg vildt taknemmelig og rørt. regitzechris3

regitzechris4

I pakken er der 4 små kasser, en blog og blyanter, neglelak-highlightere, en lille klokken til at ringe efter chokolade, en magnet, en mini varmepude, en figur af en fransk bulldog, en lille asti og to pakker servietter.

Jeg åbner brevet og læser et tæt skrevet brev fra min mindreendtre-ven, og jeg får en forklaring på hver eneste af de ting der er i pakken. Alt giver mening for mig. Jeg bliver varm, glad og taknemmelig. Tænk at et menneske, som ikke kender mig og som ikke aner hvem jeg er, kan ramme plet på så mange punkter. Det er rørende at nogen har sat sig ind i, hvem jeg er og lagt en tanke bag hver eneste lille ting der er lagt i gaven.
Jeg er meget, meget glad.

regitzechris5

Jeg vil gerne, af hele mit store, fede hjerte sige tak til min mindreendtre-ven, @Bare_Nina. Jeg ved godt, at jeg helt sikkert har været vanskelig, og at jeg ikke har tweetet så forfærdelig meget, men du ramte lige der hvor det varmede mest. Tak.

Denne dag har i sandhed været en ægte godt en af slagsen.

Også lige et tak til Laura & Jonas for denne skønne juleleg.

Mega meget glædelig jul til alle.

<3 @regitzechris«

Standard

<3 til @floede fra @LineWittendorff

Leave a comment

floede 1

»Jeg mødte på arbejde, og der lå en pakke til mig. Jeg bestiller til tider ting til levering på mit arbejde, og det sker at jeg glemmer det, og så bliver jeg dejligt overrasket.

Denne gang mente jeg dog ikke, at jeg havde bestilt noget, til gengæld er jeg ret sikker på, at jeg gav min private adresse til mindreendtre.

Så jeg var en anelse forvirret.

Da jeg åbnede pakken lå der en masse forskelligt inden i, som jeg ikke lige kunne identificere.

floede 2

Til gengæld har jeg en bror, som er interesseret i fotografi, og han arbejder også samme sted som jeg. Så jeg var i tvivl om hvorvidt det måske var en pakke med julegaver, som han ville give, og så ville jeg ikke kigge for godt efter. Det kunne jo være en julegave til mig selv 🙂

floede 3

Så jeg snakkede med min bror, og han kendte ikke noget til pakken.

Da jeg checkede indholdet af kassen lidt grundigere, var det tydeligt, at der var et tema: kaffekrus. Dem samler jeg lidt på, og jeg huskede, at jeg havde ønsket mig kaffekrus i mine #mindreendtre-tweets.

floede 4

Minecraft-koppen blev taget i brug med det samme, og hvilket krus. Den fik fint selskab af mit lille Minecraft LEGO diorama og de forskellige vinylfigurer på mit bord.

floede 5

Oven i det var der også en pakke coasters, hvilket er helt fantastisk, for de er af gummi, og jeg har opdaget, at mine coasters af glas (med Star Wars-motiv), ikke er så praktiske til bourbon med is.

Så tusind tak @LineWittendorff <3 Hilsen @floede«

Standard

<3 til @blautweet fra @kamillavinther

Leave a comment

blautweet Mindreendtre II

»”Tag aldrig imod slik fra fremmede” er en af de bropiller, ethvert fornuftigt liv står monteret på. I hvert fald hvis man forsøger at undgå et for stort indtag af Imodium eller ikke er videre interesseret i at se, hvad der gemmer sig under en cottoncoat.
Men lad mig fortælle jer – der er en undtagelse. Jeg ved det, jeg har været der. På en tirsdag otte dage før jul stirrede jeg bæstet i øjnene, og bæstet blinkede ikke, mens det snerrede: ”Du kan ikke stå imod …”

Bæstet var min #mindreentre-pakke. Slik fra en fremmed – hjemmelavede karameller fra @kamillavinther i to forskellige varianter – den ene med whisky, og den anden med en ingrediens, der som et Tyson-hook til hagen fik livets bropille til at smuldre.

Bacon.

blautweet Mindreendtre III

Hverken Sir Francis eller Kevin – håber jeg. Men bittesmå, crispy stykker stegt svin indkapslet i en blød blanding af smør, sukker og fløde.
Og nu ved jeg godt, der sidder skeptikere derude med nervøse trækninger omkring næsen bare ved tanken. Men det er nu engang sådan med bacon, at det har potentialet til at pifte alle fødevarer op. Når brødrene Price siger ”Rigelig smør,” burde de i samme ombæring tilføje: ”Og endnu mere bacon …”

Et salt-sødt eksperiment, betegnede @kamillavinther bacon-karamellerne i det julekort, hun sendte med pakken. Og holder det stik, at det var første gang, hun havde modet til at fusionere to af mine livretter til én, så bør hun få monteret en automatisk rygklapper på skulderen til med jævne mellemrum at minde hende om, hvor genial hun er.

I min husstand er bacon-karamellerne prompte forfremmet til juletradition med samme status som æbleflæsk.

blautweet Mindreendtre I

Whisky-karamellerne – lige så indbydende individuelt indpakkede – er også fremragende. Med et markant strejf af Skotland i perfekt balance med sødmen. Her havde @kamillavinther vist været på rov i kærestens barskab og bad om min fortrolighed. Normalt holder jeg fint på en hemmelighed, men ikke her – så Kasper, hvis du skulle støde på dette, så er din whisky gået til et godt formål. Skynd dig at bede din kæreste om at lave et læs karameller til dig også, og kommer du en dag til Herning, så giver jeg et glas som tak for lån 🙂

Kamillas karameller er ikke for alle. Men de er for mig. Og når man spørger sin hustru @monicajorgensen, om hun ikke kunne tænke sig at smage, og hun kigger lidt skeptisk og svarer: ”Nej tak, jeg har faktisk ikke lyst,” så ved man, at man har fået sig både en god gave og en god kone.«

Standard

<3 til @IznogoudDK fra @gryskaarup

Leave a comment

IznogoudDK 3

»Alt kommer til den der venter!

Utålmodig har jeg tweetet om min pakke to be, men når man modtager en kasse <3, så er det hele ventetiden værd. IznogoudDK 1

Min gavenisse har bogstaveligt talt fanget mine tweets og udbrud og har omsat det til gaven, jeg aldrig glemmer.

Hvert af de udklippede tweets passede til en gave, som ramte plet. Der var min akilleshæl, ananassodavand, der var Løvbjergs forsvundne honning, der var baconchips til læsesalen, der var hygge til hjemmet. Sidst men ikke mindst var der en bog, som jeg i et tweet til forfatteren havde på ønskesedlen uden det nogensinde var kommet andre for øre.
Jeg er overmod imponeret og glad.

IznogoudDK 2

Altsammen kydret med et dejligt brev med en fantastisk afslutning.

Jeg glæder mig til at kaste mig over det hele, og igen, af hjertet tak for en gave der ikke bliver glemt.

Glædelig jul til alle, men især til min nisse @gryskaarup!

<3«

Standard