<3 til @regitzechris fra @Bare_Nina

Leave a comment

regitzechris2

»Efter et par ekstra hårde dage, med en helvedes masse eksamenstanker, har det været svært at fokusere på andet end frygten for at dumpe min første uni eksamen.

I går fik jeg en besked på Twitter fra @mindreendtre om at min pakke lå og vente på mig. I det øjeblik glemte jeg, lige kort, lidt om min eksamen og tænkte “endelig er den her!” – men med de sidste forberedelser til min eksamen i dag, den 16, havde jeg ikke tid til at drøne afsted efter den med det samme. Det måtte vente.

I dag var det eksamensdag, og det gik over al forventning og jeg bestod! Jeg var næsten ikke til at skyde igennem af glæde, men glæden blev hurtigt afløst af en voldsom træthed og en irritation over at skulle arbejde helt til klokken 1900, for så var der jo uriiiimeligt langt tid til at jeg kunne få hentet min pakke!

Klokken slog 1900 og jeg susede hjem – afleverede mine handlede varer til min kæreste (så han kunne starte på mad) – og så susede jeg ellers videre til Super Brugsen for at hente min pakke.

Pige der henter pakken kommer med det største smil og siger “det er dig der skal have den flotteste af alle vores pakker” og jeg kan kun give hende ret:

regitzechris1

For når ens pakke ser SÅDAN ud, så kan man sgu da ikke lade være med at blive til et lille barn indeni – stor og flot <3 I den store flotte lyserøde boks er der, først og fremmest, et kort, hvorpå der står at jeg først skal kigge på gaverne, og derefter læse kortet - fordi at alle gaverne har en helt speciel tanke bag sig. Allerede her bliver jeg vildt taknemmelig og rørt. regitzechris3

regitzechris4

I pakken er der 4 små kasser, en blog og blyanter, neglelak-highlightere, en lille klokken til at ringe efter chokolade, en magnet, en mini varmepude, en figur af en fransk bulldog, en lille asti og to pakker servietter.

Jeg åbner brevet og læser et tæt skrevet brev fra min mindreendtre-ven, og jeg får en forklaring på hver eneste af de ting der er i pakken. Alt giver mening for mig. Jeg bliver varm, glad og taknemmelig. Tænk at et menneske, som ikke kender mig og som ikke aner hvem jeg er, kan ramme plet på så mange punkter. Det er rørende at nogen har sat sig ind i, hvem jeg er og lagt en tanke bag hver eneste lille ting der er lagt i gaven.
Jeg er meget, meget glad.

regitzechris5

Jeg vil gerne, af hele mit store, fede hjerte sige tak til min mindreendtre-ven, @Bare_Nina. Jeg ved godt, at jeg helt sikkert har været vanskelig, og at jeg ikke har tweetet så forfærdelig meget, men du ramte lige der hvor det varmede mest. Tak.

Denne dag har i sandhed været en ægte godt en af slagsen.

Også lige et tak til Laura & Jonas for denne skønne juleleg.

Mega meget glædelig jul til alle.

<3 @regitzechris«

Standard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *