<3 til @LoveFromSweden fra @MSMVilster

Leave a comment

LoveFromSweden1

»Nu ville jeg ikke lægge ekstra pres på min giver, men julegaven fra min mindreendtre-ven er faktisk min eneste julegave i år.
Vi har nemlig afskaffet julegaver i min familie, til alle der er over 18 år – og det mener de at jeg er. (uenighed på dette punkt kan forekomme)

Derfor har jeg glædet mig utroligt meget, ikke bare til at se hvad nissen ville finde på, men bare det at faktisk FÅ en julegave!

I morges da jeg mødte på job, så lå den der. Min fine gave.

Jeg startede med at lave den obligatoriske “Moas Morgen Special” – caffe latte med 4 x espresso. Den skal gerne være så stærk, at den kan sparke en hest omkuld – og mig i gang. Derefter gik jeg nænsomt i gang med åbne min pakke (Jeg lignede nok lidt en ulv, der passede på sit bytte, fordi jeg stillede mig længst væk i et hjørne af kontoret, hvor jeg kunne åbne helt uforstyrret.)

Det første jeg så, da jeg åbnede op, var to poser med slik – fransk nougat og engelske karameller… og så kom der to poser mere. Cloettas juleskum og snebolde fra Toms. Alle fire er noget af mit yndlingsslik, og jeg kom i tanke om at jeg fornylig havde postet Snebolde på Instagram. Min nisse er en god stalker! Cloettas juleskum minder mig i øvrigt vildt meget om min mor, som jeg mistede for 3 år siden, da hun snildt kunne spise sådan en pose om dagen i løbet af hele december. Så jeg blev lidt rørt, mens jeg svømmede i slikposer. Flere gaver!? Ja da, ud kommer Coffe-in-a-bag – en engangs-stempelkande med to kopper kaffe. Perfekt til mine ture op på fjeldet, hvis jeg ikke gider slæbe en hel termokande med. Åååååh mit hjerte bobler lidt af glæde. Der ligger også en bog og et gavekort til Lagkagehuset (det er sjooooovt) nede i pakken. Bogen er én som jeg har haft kigget på længe. Det er en Whisky Bible, med en guide til over 4.700 whiskies. Nu er jeg 100% sikker på, at min nisse har kigget på min instagram, da jeg plejer at poste en fredagswhisky. Det er så omtænktsomt og så godt ramt, at jeg bare står og smiler!

Bagefter læser jeg det flotte julekort, der både får mig til at grine og blive rørt. Min giver @MSMVilster har skrivet så fint og personligt – med sjove referencer til mine manglende bageevner og mig som person. Tænk, at et menneske man aldrig har mødt eller haft kontakt med, kan lære én så godt at kende på kun 4 uger! Det er berigende og rørende. Af hjertet tak til min nisse Michael Vilster for de skønneste gaver og tak til Laura og Jonas – for at skabe endnu et lag af interaktion via de sociale medier. Tak for twitterkærlighed i 3D.

Kh <3 Moa aka. Love From Sweden«

Standard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *