<3 til @LauraJul fra @hermansenmartin

Leave a comment

LauraJul_1

“Jeg ankom på arbejdet ved 11-tiden i dag – temmelig rundtosset. For jeg landede kl. 6:55 i morges i Københavns Lufthavn efter 12 dage i NYC. Og jeg havde kun lige hvilet mig halvanden time i flyet med flyvemaske for øjnene og propper i ørerne. Så nattesøvnen var pist forsvundet.

Mine kollegaer havde skrevet til mig på Slack, at der lå en pakke og ventede på mig på mit skrivebord. Og jeg var ederspændt! For… selvom det var computeren, der havde bestemt min giver, har Jonas og jeg jo selv siddet manuelt og sendt mails ud til alle og flettet tekst ind i alles mails om, hvem der skal give til hvem. Og derfor havde jeg jo set på listen, at det var @hermansenmartin, der var min giver.

Og det var jeg ret glad for!

For dels vidste jeg, at han følger mig på Instagram – og derfor godt var klar over, at der lige gik en uges tid, før jeg ville åbne hans gave. Men jeg var spændt, fordi Martin og jeg har fulgt hinanden på Twitter i, hvad? … 5 år, tror jeg faktisk. Men vi har kun mødt hinanden kort en enkelt gang til en Twestival, og det er længe siden nu. Så gad vide, hvad han havde fundet på?!

LauraJul_2 LauraJul_3 LauraJul_4 LauraJul_5 LauraJul_6 LauraJul_7

Jeg blev glad allerede, da jeg så pakken og rørte ved den. Jeg havde nemlig tweetet nogle ønsker, det ene fordi jeg bor i en stuelejlighed, der er en gammel butik. Under mig har jeg et 60 kvm stort kælderrum. Mit eget heldigvis. Men her om vinteren kan der altså godt blive fodkoldt. Så jeg håbede håbede håbede på, at pakkens blødhed indeholdt noget til det.

LauraJul_tweet 1_2 LauraJul_tweet 3 LauraJul_tweet 4

Da jeg med bid og kniv havde fået det brune forsendelsespapir af, fandt jeg både pakken – men også et brev!

LauraJul_8 LauraJul_9 LauraJul_10

Som I nok kan se af denne billedrige post, tog min kollega billeder af hele udpakningen. Men jeg ville faktisk have ønsket, han havde filmet, da jeg læste brevet højt.

Kære Martin. Hjertelig TUSIND tak for de fine ord og komplimenter. Jeg blev meget rørt over at læse det… ha, nu bliver jeg det lige igen, fordi jeg skal skrive om det. Så tusind tak en gang til! Mine kollegaer blev vidne til mange ååårrh… nåårrh… og åååhh… ‘er. For det var en meget varm og hjertelig oplevelse at modtage.

Og! For sivan, jeg er jo glad! I brevet beskriver Martin nemlig, hvad jeg skal gøre, for at få endnu en gave, han har til mig! Han har simpelthen arrangeret med præsten i Brorsons Kirke, at jeg må få en rundvisning – bare til mig og mit (iPhone) kamera! Totalt efter mit ønske. Jeg skal bare ringe til ham på det mobilnummer, der står i brevet!

Det er SÅ fed en gave! Mega kreativt. Og så betænksomt.

Faktisk har jeg været i Brorsons Kirken før. Én gang… i mørke ved orglet for mange år siden… hvor jeg, øhm… kunne have endt som materiale på min egen blog. Og én gang i sommer til en koncert. Men jeg glæder mig vildt meget til at få en rigtig rundvisning, så jeg kan høre historierne bag alt det, jeg ser og oplever derinde… mens jeg skyder løs. Og Martin kan heldigvis se med på Instagram til den tid.

LauraJul_11 LauraJul_12 LauraJul_13 LauraJul_14 LauraJul_15 LauraJul_16 LauraJul_17

Tadaa!! Åh, det var lige, hvad jeg ønskede mig!! Hurra! Varme bløde lækre fusser, så jeg ikke får kolde fødder i julen – eller nogen andre dage.

Jeg måtte straks prøve dem:

LauraJul_18

LauraJul_19 LauraJul_21 LauraJul_22 LauraJul_23 LauraJul_24

Hold kæft en god leg! Det man må gerne sige selv, ik’? Jå-hååw! For seriøst; hver dag når jeg tjekker #mindreendtre bliver jeg sgu rørt. Jeg bliver rørt over de samtaler, legen skaber. De håb og gætterier og løjer og betænksomheder. Den kreativitet, personlighed og hjertelighed, der kommer frem. Og som øses ud i hele Twitterlandet.

Og kære Martin – kære @hermansenmartin … yes, når det er mig, der laver mig egen post, kan jeg lige linke til dig også 😉 Jeg føler mig vildt heldig over, at det lige netop var dig, der var min (awesome) giver. Du har gjort mig vildt glad! Endda på en mega træt jetlagsdag. Og dine gaver vidner om både kreativitet, opfindsomhed, netværk, venskab, kendskab, og hjerte.

Hundrede tusind tak.

<3 fra Laura “

Standard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *