<3 til @blautweet fra @kamillavinther

Leave a comment

blautweet Mindreendtre II

»”Tag aldrig imod slik fra fremmede” er en af de bropiller, ethvert fornuftigt liv står monteret på. I hvert fald hvis man forsøger at undgå et for stort indtag af Imodium eller ikke er videre interesseret i at se, hvad der gemmer sig under en cottoncoat.
Men lad mig fortælle jer – der er en undtagelse. Jeg ved det, jeg har været der. På en tirsdag otte dage før jul stirrede jeg bæstet i øjnene, og bæstet blinkede ikke, mens det snerrede: ”Du kan ikke stå imod …”

Bæstet var min #mindreentre-pakke. Slik fra en fremmed – hjemmelavede karameller fra @kamillavinther i to forskellige varianter – den ene med whisky, og den anden med en ingrediens, der som et Tyson-hook til hagen fik livets bropille til at smuldre.

Bacon.

blautweet Mindreendtre III

Hverken Sir Francis eller Kevin – håber jeg. Men bittesmå, crispy stykker stegt svin indkapslet i en blød blanding af smør, sukker og fløde.
Og nu ved jeg godt, der sidder skeptikere derude med nervøse trækninger omkring næsen bare ved tanken. Men det er nu engang sådan med bacon, at det har potentialet til at pifte alle fødevarer op. Når brødrene Price siger ”Rigelig smør,” burde de i samme ombæring tilføje: ”Og endnu mere bacon …”

Et salt-sødt eksperiment, betegnede @kamillavinther bacon-karamellerne i det julekort, hun sendte med pakken. Og holder det stik, at det var første gang, hun havde modet til at fusionere to af mine livretter til én, så bør hun få monteret en automatisk rygklapper på skulderen til med jævne mellemrum at minde hende om, hvor genial hun er.

I min husstand er bacon-karamellerne prompte forfremmet til juletradition med samme status som æbleflæsk.

blautweet Mindreendtre I

Whisky-karamellerne – lige så indbydende individuelt indpakkede – er også fremragende. Med et markant strejf af Skotland i perfekt balance med sødmen. Her havde @kamillavinther vist været på rov i kærestens barskab og bad om min fortrolighed. Normalt holder jeg fint på en hemmelighed, men ikke her – så Kasper, hvis du skulle støde på dette, så er din whisky gået til et godt formål. Skynd dig at bede din kæreste om at lave et læs karameller til dig også, og kommer du en dag til Herning, så giver jeg et glas som tak for lån 🙂

Kamillas karameller er ikke for alle. Men de er for mig. Og når man spørger sin hustru @monicajorgensen, om hun ikke kunne tænke sig at smage, og hun kigger lidt skeptisk og svarer: ”Nej tak, jeg har faktisk ikke lyst,” så ved man, at man har fået sig både en god gave og en god kone.«

Standard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *