<3 til @StinePiney fra @sffilmdk

Leave a comment

stinepitney 1

“Tak for en virkelig sjov og spændende juleleg. Jeg blev jo noget overrasket, da jeg modtog besked fra pakkeposten om, at der var en pakke fra @sffilmdk. Jeg havde jo, uger tidligere netop sendt dem min egen #mindreendtre pakke. Kunne det blot være en ‘tak for gaven’ forsendelse, eller var det rent faktisk sådan, at de var min nisse?

Jeg kunne allerede se, hvilken pakke der var min, da jeg stod i kø på posthuset. Den havde nemlig fine klistermærker på. Spændingen blev endelig udløst, da jeg kom hjem og pakkede op. @sffilmdk har været dygtige til at stalke. De havde sørget for noget til både mig og drengene. Vi glæder os allerede til at tage i biografen for at se den nye Antboy film.

Tusind tak igen. Jeg glæder mig til at se, hvad I finder på til næste år.

Juleknus fra @stinepitney ”

stinepitney 2 stinepitney 3

 

 

Standard

<3 til @LauraJul fra @hermansenmartin

Leave a comment

LauraJul_1

“Jeg ankom på arbejdet ved 11-tiden i dag – temmelig rundtosset. For jeg landede kl. 6:55 i morges i Københavns Lufthavn efter 12 dage i NYC. Og jeg havde kun lige hvilet mig halvanden time i flyet med flyvemaske for øjnene og propper i ørerne. Så nattesøvnen var pist forsvundet.

Mine kollegaer havde skrevet til mig på Slack, at der lå en pakke og ventede på mig på mit skrivebord. Og jeg var ederspændt! For… selvom det var computeren, der havde bestemt min giver, har Jonas og jeg jo selv siddet manuelt og sendt mails ud til alle og flettet tekst ind i alles mails om, hvem der skal give til hvem. Og derfor havde jeg jo set på listen, at det var @hermansenmartin, der var min giver.

Og det var jeg ret glad for!

For dels vidste jeg, at han følger mig på Instagram – og derfor godt var klar over, at der lige gik en uges tid, før jeg ville åbne hans gave. Men jeg var spændt, fordi Martin og jeg har fulgt hinanden på Twitter i, hvad? … 5 år, tror jeg faktisk. Men vi har kun mødt hinanden kort en enkelt gang til en Twestival, og det er længe siden nu. Så gad vide, hvad han havde fundet på?!

LauraJul_2 LauraJul_3 LauraJul_4 LauraJul_5 LauraJul_6 LauraJul_7

Jeg blev glad allerede, da jeg så pakken og rørte ved den. Jeg havde nemlig tweetet nogle ønsker, det ene fordi jeg bor i en stuelejlighed, der er en gammel butik. Under mig har jeg et 60 kvm stort kælderrum. Mit eget heldigvis. Men her om vinteren kan der altså godt blive fodkoldt. Så jeg håbede håbede håbede på, at pakkens blødhed indeholdt noget til det.

LauraJul_tweet 1_2 LauraJul_tweet 3 LauraJul_tweet 4

Da jeg med bid og kniv havde fået det brune forsendelsespapir af, fandt jeg både pakken – men også et brev!

LauraJul_8 LauraJul_9 LauraJul_10

Som I nok kan se af denne billedrige post, tog min kollega billeder af hele udpakningen. Men jeg ville faktisk have ønsket, han havde filmet, da jeg læste brevet højt.

Kære Martin. Hjertelig TUSIND tak for de fine ord og komplimenter. Jeg blev meget rørt over at læse det… ha, nu bliver jeg det lige igen, fordi jeg skal skrive om det. Så tusind tak en gang til! Mine kollegaer blev vidne til mange ååårrh… nåårrh… og åååhh… ‘er. For det var en meget varm og hjertelig oplevelse at modtage.

Og! For sivan, jeg er jo glad! I brevet beskriver Martin nemlig, hvad jeg skal gøre, for at få endnu en gave, han har til mig! Han har simpelthen arrangeret med præsten i Brorsons Kirke, at jeg må få en rundvisning – bare til mig og mit (iPhone) kamera! Totalt efter mit ønske. Jeg skal bare ringe til ham på det mobilnummer, der står i brevet!

Det er SÅ fed en gave! Mega kreativt. Og så betænksomt.

Faktisk har jeg været i Brorsons Kirken før. Én gang… i mørke ved orglet for mange år siden… hvor jeg, øhm… kunne have endt som materiale på min egen blog. Og én gang i sommer til en koncert. Men jeg glæder mig vildt meget til at få en rigtig rundvisning, så jeg kan høre historierne bag alt det, jeg ser og oplever derinde… mens jeg skyder løs. Og Martin kan heldigvis se med på Instagram til den tid.

LauraJul_11 LauraJul_12 LauraJul_13 LauraJul_14 LauraJul_15 LauraJul_16 LauraJul_17

Tadaa!! Åh, det var lige, hvad jeg ønskede mig!! Hurra! Varme bløde lækre fusser, så jeg ikke får kolde fødder i julen – eller nogen andre dage.

Jeg måtte straks prøve dem:

LauraJul_18

LauraJul_19 LauraJul_21 LauraJul_22 LauraJul_23 LauraJul_24

Hold kæft en god leg! Det man må gerne sige selv, ik’? Jå-hååw! For seriøst; hver dag når jeg tjekker #mindreendtre bliver jeg sgu rørt. Jeg bliver rørt over de samtaler, legen skaber. De håb og gætterier og løjer og betænksomheder. Den kreativitet, personlighed og hjertelighed, der kommer frem. Og som øses ud i hele Twitterlandet.

Og kære Martin – kære @hermansenmartin … yes, når det er mig, der laver mig egen post, kan jeg lige linke til dig også 😉 Jeg føler mig vildt heldig over, at det lige netop var dig, der var min (awesome) giver. Du har gjort mig vildt glad! Endda på en mega træt jetlagsdag. Og dine gaver vidner om både kreativitet, opfindsomhed, netværk, venskab, kendskab, og hjerte.

Hundrede tusind tak.

<3 fra Laura “

Standard

<3 til @hermansenmartin fra @chrisalban

Leave a comment

hermansenmartin 1

“Weekenden var lidt travl. Min gode viv arbejder med at arrangere HC Andersen Julemarked, så jeg havde ungerne alene. Det betød en tur hjem til mine forældre for at nyde forstærkningen fra gode bedsteforældre. Så der blev ikke tjekket post.

Mandag havde vi begge taget fri for at ordne jule- og #mindreendtre-gaver. Postkassen; den blev glemt.
I dag, tirsdag, huskede vi den så. Og sørme, om der ikke lå en forvokset boblekuvert til mig.

Nå, så afsenderen ville lege hemmelighedsfuld?!
Skønt!

Midt i ulvetimen blev pakken flået op – til lettere frustration i familien: Den 5-årige: “Er pakken ikke til mig?!”; viven: “Hjælper du lige vores datter med at få slukket tv’et!”… Ok, det var måske ikke et velvalgt tidspunkt, men der kom disse godter frem:

hermansenmartin 2

Hmm. Et helt hemmeligt X!

Jeg kender endnu ikke bogen “Superfreakonomics” – eller serien for sags skyld – og jeg studsede lidt over at blive kaldt socialdemokrat (jeg skal nok overveje lidt nøjere, hvem jeg retweeter…) Men bogen ser virkelig spændende ud. Så god analyse og godt valg dér, nisse.

Tilbage til virkeligheden: Vasketøjet skal hænges op og en (heldigvis lille) ildebrand(!) på komfuret skal slukkes – tak for den dagligdagsudfordring, kære viv! 🙂

Lige inden maden fik jeg sagt tak for pakken og indledt jagten på min givers identitet:

hermansenmartin 3
Aftensmaden blev spist i rekordfart med julemætte unger.

Den vigtige detektivopgave kunne fortsætte, og snart kunne jeg skrive dette:

hermansenmartin 4

Det var det rette gæt. Og det viste sig, at den gode Chris hen over weekenden havde været noget nervøs for, om hans pakke var nået frem. Undskyld, at jeg tjekkede min postkasse så sjældent! Og endnu en gang tak for en god bog og en interessant udfordring med sedlen, @chrisalban.

Nu kan jeg blot glæde mig til, at min egen pakke når frem til sin modtager. Og det er bestemt også dejligt!

Glædelig jul!

Martin Bo Hermansen
@hermansenmartin “

Standard

<3 til @TwomasC fra @adlaramse

Leave a comment

twomasc fra adlaramse

“Noget af en overraskelse at få en kæmpe pakke ind på mit kontor midt i kaotisk travlhed.

Med et “<3” i det ene hjørne og et “#mindreendtre” i det andet. Desværre havde jeg ikke tid til at gøre så meget andet end lige at kigge i den. Fem-seks gaver. Fint indpakket. Et A4 ark – tæt skrevet, med en hilsen og noter til alle gaverne. Fra @adlaramse – som jeg har fulgt længe på twitter og altid værdsat. Sjov, varm, dejlig. Og som jeg mødte for første gang sidste fredag til Piratbar, men kun fik hilst ganske kort på. Alt for kort.

Alt for mange timer senere, har jeg bragt lidt orden i kaos, slukket et par ildebrande, forsøgt at få fat i administrator for min nye lejlighed, kysset med kæreste i et minut på en metrostation, købt ind, bespist unger, underskrevet skilsmisse papirer og… endelig har jeg tid til at åbne min pakke. Jeg havde ønsket mig ting til min nye lejlighed – og det havde pakken. Vigtige ting: Steinbecks Øst for Paradis, en hængekurv, et par skærebrædder, en kløpind (det har den syvårige erklæret det meste fantastisk længe), en citronpresser og en pakke chokolade. Gode og vigtige ting.

Men vigtigst af alt var pakken fuld af omsorg – som landede hos mig, lige da jeg havde mest brug for den. Af den rare slags som går lige i hjertet og minder mig om, at verden er fuld af fantastiske og dejlige mennesker. Et enkelt A4 ark fyldt med omtanke og omsorg. Fra et menneske som har mødt mig i fem minutter, men åbenbart har kendt mig – rigtigt – længe.

<3
Thomas”

Standard

<3 til @TrineGrue fra @Shhtisen

Leave a comment

trinegrue1

“Jeg modtog i går min gave fra min #mindreendtre-ven. Yay!

Jeg havde blandt de ting jeg elsker, skrevet at jeg eeeeelsker surt slik. Som i, sådan helt forfærdeligt. Alt surt elsker jeg! Undtagen mennesker.

Jeg havde i min snagen og following af en milliard #mindreendtre-deltagere fulgt @Shhtisen og flere gange håbet at det var hende, som var min nisse-gave-giver. Mest fordi hun skulle til USA (I øvrigt sammen med en af mine bedste veninder – small world, tjuhej). Og altså, USA er bare the land of sour candy.

Så mens @Shhtisen var i LA med min veninde @DitteKraen, som om nogen kender til min sure slik-last (hej sår i munden efter for mange sour skittles) shoppede hun lækkert surt slik – og små, søde cupcake-julekugler.

Pletten på den fine note med pakkerne er altså min egen skyld. Jeg blev så glad over synet, at jeg spildte cola ud over det hele!

#GLADGLADGLAD!
Tak Henriette – og god jul!

Kærlig hilsen
Trine”

Standard

<3 til @HelleHoestrup fra @PrinsesseEmmy

Leave a comment

hellehoestrup1 hellehoestrup2

“I foregårs lå der en lille seddel fra pakkeposten, at han havde været forbi uden at finde mig hjemme. Jeg tænkte, at det var en bog, jeg skulle læse igennem og druknede sedlen i travlhed. Indtil der kom en besked fra @Mindreendtre i min twitterindbakke. Min hemmelige giver efterlyste, at jeg hentede pakken. Nå da, så kan man komme til posthuset. Så jeg cyklede fra arbejde i silende regn, belæsset med tre liter olivenolie, som jeg havde hentet på Østerbro, julenissegaver til aftenens julefrokost, fødselsdagsgave til min søn – og min tunge arbejdstaske. På posthuset var der kø og faktisk en småsur stemning, og jeg var tæt på at fortryde.

Efter en rum tid kom postdamen med en kæmpepakke i armene, og jeg sank en klump. Jeg vaklede ud af posthuset og høstede mange smil på vejen. Det gør man i Sydhavnen. Det hele blev stablet op på cyklen og jeg kørte let slingrende det sidste stykke hjem. Nu havde jeg det som et barn juleaften. Der er intet så godt som kæmpepakker. Og den blev nærmest flået op.

Inde i pakken lå en fin pose af sækkelærred og den fineste sorte æske med et fint lille kort fra @PrinsesseEmmy, og jeg trak den ene vidunderlighed efter den anden ud af deres skjul.

Der var en flaske bobler begravet i fyldte chokolader. Der var et lækkert badehåndklæde, der skjulte en lille flaske bobler og sæbe og fodbadesalt og ansigtsmaske og en skurebørste til træt hud.

Jeg var fuldstændig overvældet. Jeg råbte Næh og Åh og Wauw. Og var bare ganske glad inden i. Tænk at nogen, jeg slet ikke kender, har købt så perfekt en gave til mig. Tænk at @Mindreendtre julelegen spreder så meget glæde.

Nu glæder jeg mig til at følge PrinsesseEmmy og til at få de sidste detaljer afsted til min #mindreendtre modtager.

Af hjertet tak.

Kærlig hilsen Helle”

hellehoestrup3 hellehoestrup4 hellehoestrup5

 

Standard

<3 til @Loy_Bergenhus fra @PeoplePressDK

Leave a comment

loy_bergenhus fra peoplepressdk 1 loy_bergenhus fra peoplepressdk 2 loy_bergenhus fra peoplepressdk 3 loy_bergenhus fra peoplepressdk 4 loy_bergenhus fra peoplepressdk 5

“I dag ankom min #mindreendtre pakke. Den blev afleveret på kontoret, og jeg opdagede den lige, da jeg skulle hente og omdele posten. Der var ingen afsender, bare et #mindreendtre både foran og bag. Heller intet poststempel, så afsenderen skjulte sig godt.

Jeg var meget spændt. Kunne ikke engang huske, hvad jeg havde skrevet som mine #mindreendtre ønsker.

Indeni var der en CD, to DVD film med Standup Comedy og en roman. Perfekt for en højtgrinende, musikelskende læsehest som mig.

I tillæg var der et kort med følgende tekst:

”Kære Loy    (vel i virkeligheden stod mit navn, men det bruger jeg jo ikke på Twitter)

Glædelig jul!
Du er også skrevet i døren til Folkeklubbens Koncert i Roskilde den 10. april på Gimle.
Hvem skal være din +1?

Fra GÆT 🙂 ”

Så måtte man jo til med lidt detektivarbejde. Jeg kiggede lidt rundt, og så det hele kom fra ArtPeople/Peoples Press,
så afsenderen må jo næsten være dem.

Så: Til @PeoplesPressDK:

Hjertlig tusind tak for gaven. Jeg glæder mig til at se – lytte – grine og opleve.
I har helt klart ramt plet 🙂

Kærlige julehilsner fra Loy”

Standard

<3 til @msmvilster fra @chrstinalambert

Leave a comment

msmvilster-fra-chrstinalambert

»I dag sidder jeg på jobbet og er på vej til afdelingsmøde, har sat mig ved mødebordet, men da chefen kommer ind, lister han lige forbi mit skrivebord og lader sådan lidt tilfældigt en kuvert falde på mit bord. Jeg bliver mega-nysgerrig, men kan ikke rejse mig, før end mødet slutter 5 kvarter senere. Jeg når at tænke, det kan være den årlige lønregulering, det kan være et julegratiale, det kan være et spændende kursustilbud eller kan det [gys&gru] måske være en opsigelse?

Da mødet slutter, kigger jeg straks – jeg arbejder sådan et sted, hvor al indgående post bliver åbnet og kontrolleret (jo, nogen steder er man åbenbart stadig bange for miltbrand!) – så kuverten er sprækket op for mig. Jeg kigger ned og ser et stykke sammenfoldet pap. Det viser sig at være koncertbilletter. Jeg undrer mig, men jeg kan så se på bestillingen, at de er bestilt af en, jeg ‘kender’ fra Twitter. Aha. Så er … jamen? Hvor vildt! Sikke en fed gave. En gave jeg ønskede mig uden at være klar over det: 2 billetter til Nikolaj Nørlund på Kulturhuset Viften i Rødovre – ret tæt på min nuværende bolig i Vanløse. Helt, helt perfekt.

Og selvfølgelig endnu mere stressende og pres-på-læggende ift at finde en gave med lige så meget spot on-faktor til min egen modtager 🙂 Det er et godt pres. Tusind tak for gaven, @ChrstinaLambert

Mange hilsner
Michael Vilster
@msmvilster«

Standard