Twitter Decemberkalender 2013

@Vingband

Om vingband-profilbillede

 

Hvornår begyndte du at skrive lyrik og digte? Og hvem – eller hvad – inspirerer dig mest på det område?

“Det mystiske svar: Jeg sniger mig ud af Tiden, ind mellem ordene, farer vild og finder vej, jeg ligger på lur i stilheden, og når du kommer forbi, så strejfer jeg dig med en tanke, DIG, KUN DIG, og du jager mig væk med det sødeste smil, men uden at fjerne krogen.

Det seriøse svar: Jeg prøvede engang i 7. klasse. Det gik helt galt. Detaljerne er ikke vigtige, men der gik mange år, før jeg begyndte igen … og endnu flere, før jeg begyndte at vise det til andre mennesker. Jeg bliver inspireret af alt, men mest af kvinder. Jeg er ret banal på den måde.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Den 2. april. Det var tirsdag lige efter påske, og jeg havde været inde på et røntgenlaboratorium, fordi folkene nede i lægehuset var blevet paranoide over, at jeg havde hostet i over en måned. Så jeg sad i bussen et sted på Tagensvej, da den gamle überlæge himself ringede til mig. Følgende er et forkortet uddrag af samtalen, der fulgte:

Überlæge: ”Hvor befinder du dig?”
Mig: ”I linje 6A. Jeg er på vej hjem.”
Überlæge: ”Jeg har lige kigget på dine røntgenbilleder. Det ser underligt ud.”
Mig: ”Underligt?”
Überlæge: ”Ja, det kan jo være alt fra emfysem til tuberkulose til lungekræft. Du tager hjem og pakker, og så sender vi dig nok ud til Bispebjerg.”
Mig: ”Javel!”

Resten af turen tærede jeg voldsomt på mine reserver af galgenhumor.

Det viste sig at være en sjælden, men godartet lungebetændelse. Jeg overlevede i hvert fald. Og retfærdigvis skal det siges, at überlægen er en erfaren herre, der har kendt mig i mange år. Han ved præcis, hvordan han skal få mig til tage akutte helbredsproblemer alvorligt.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Lad være med at få en karriere. En karriere er indbegrebet af status quo, og det stammer fra en tid, hvor det ikke var totalt urimeligt at forestille sig, at verden ikke ville forandre sig væsentligt, fra man blev konfirmeret, til man gik på aftægt. Det er ikke tilfældet længere. Din kernekompetence er ikke længere det, du er god til, men alt det, du kan blive god til. Vær altid rede til at skifte spor.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“Jeg vil nok holde min kæft. Dengang kunne jeg ikke udstå sådan nogle oldschool besserwisser geezers som mig. Og jeg ville ikke have lyttet til et ord af, hvad jeg har at sige. Så hvis jeg får chancen, vil jeg nøjes med at banke noget respekt ind i kroppen på mig. Og noget rygrad.”

Hvad er det ledeste du nogensinde har gjort imod nogen?

“Der var denne her kvinde. Vi havde et slags forhold, der havde strukket sig over et par år. Med indlagte pauser. Når jeg havde brug for det. Hun elskede mig. Hun turde aldrig sige det direkte, men jeg vidste det. Hun var god til at sige det på andre måder.

Hendes mor døde. Jeg havde aldrig mødt moderen, så det berørte mig ikke i sig selv. Folk lever, og folk dør. Men det var ikke en ”god” død. De nærmere omstændigheder hører ikke til her, men den var ensom, fortvivlet og uretfærdig. Samme aften kom kvinden hjem til mig. Uanmeldt. Vi befandt os i én af pauserne.

Hun fortalte mig, hvad der var sket, og jeg trøstede hende. Behørigt. Hun fortalte om sin mor, mindedes hende, græd for hende. Og jeg holdt om hende. Sådan gik der en time eller to. Så spurge hun mig, om jeg ville være hendes. Det var omtrent de ord, hun brugte. Om jeg ville være hendes. Bare denne ene aften og nat.

Jeg svarede nej.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“Mit pas, mit dankort og min iPad. Passet, fordi charme, selvtillid og lækkert hår ikke altid er nok, når man skal etablere sin identitet. Dankortet, fordi det er bekvemt, når jeg skal købe nyt af alt det, der brændte. Specielt, hvis det ikke er i bankernes åbningstider, hvor jeg kunne nøjes med passet … og hvor tit er man heldig? Og min iPad fordi mine to børn nok får brug for at få afledt tankerne, når deres hjem lige er brændt.

Men … har jeg ikke andet, der er værd at redde? Det har jeg ikke. Jeg er ikke et materielt menneske. Jeg ejer ikke ting, der er værd at redde, og hele resten af min tilværelse kan genskabes, så længe jeg kan bevise, hvem jeg er, og jeg huske mine passwords.

Eller vent … der er jo kassen med gamle papirbilleder, jeg ikke har fået scannet ind endnu. Og den der ældgamle krukke-ting, som jeg fik af … og kassen med digte fra før jeg begyndte at skrive på computer … og hvornår tog jeg egentlig sidst backup?  Shiiit, det er tid til at revidere min LBS (Life Backup Strategy). Og jeg skal forresten også snart til frisøren.

Tak, Laura og Jonas, I har lige gjort min december 180% mere stresset.”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Cirka det samme, som jeg gør i dag: Hænge ud med familien, arbejde med stuff på internettet, og skrive mærkelige ting resten af tiden. Okay, jeg ville nok hænge mere ud med familien, arbejde lidt mindre og skrive lidt mere. Og det hele ville nok blive lidt mere kaotisk. Og pludselig ville det foregå på Grønland i tre måneders tid. Eller i Okavango deltaet sammen med nogle elefanter. Jeg kan godt lide elefanter. Men ellers ville det være det samme.

Eller sagt på en anden måde: Hvis jeg ikke skulle tænke på økonomi, ville folk omkring mig blive udmattede, frustrerede og/eller rasende. Hvis jeg nogensinde kommer til seriøse penge, så er det nok bedst, hvis min trækprocent ryger op over 100 i en periode.”

Hvis du var politiker, hvad ville dine mærkesager så være?

“Jeg er nok mest til Den Store Pakke. En revolution, om man vil. Dog ikke af den røde slags. Overhovedet ikke. Men inden for rammerne af det nuværende system, er ét område, der jævnligt nager mig: Grundskolen. Både fordi jeg selv har børn i skolealderen, og fordi uddannelse uden sammenligning er den vigtigste investering, et samfund overhoved kan gøre. Uddannelse er det første – og det vigtigste – skridt ind i fremtiden. Alt andet følger af, at det bliver taget ordentligt.

At sætte en flok børn sammen i en klasse på baggrund af deres CPR-nummer er nok den tåbeligste idé, vi nogensinde har fået. Den stinker langt væk af en industriel optimeringsmentalitet, der rettelig hører hjemme engang i 1800-tallet.

Det er de voksne omkring barnet, der ved, om det er parat til skolen. Lad dem beslutte, hvornår det er tid. Lad derefter lærerne sætte klasserne sammen. Og lave læseplaner. Og prøver. Og alt det, de ellers gør. Jeg har efterhånden mødt mange lærere i mit liv, og de fleste af dem er faktisk ret kompetente mennesker. De kan sagtens finde ud af det selv.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

Copenhagen Suborbitals. Der er ingen tvivl i mit sind. Jeg mener, de sender RAKETTER UD I VERDENSRUMMET! Eller rettere, de prøver, og som verden ser ud i dag, har vi hårdt brug for en exit strategi. Desuden inspirerer de alle de unge, håbefulde nørder, der skal flikke vores fremtid sammen … og dermed gøre alle os andre lidt mere troværdige, når vi plaprer løs om, hvor seje vi er i Danmark.”

Hvis du skal rådgive en kvinde om parforhold, hvad vil du så sige til hende?

“Lad være med at lede efter manden, der kan gøre alle dine drømme om et parforhold til virkelighed. Manden i de drømme er en papfigur, og det vil ham, der passer ind i dem, også være.

Find manden først, og lav så drømmene sammen med ham. Det fungerer bedre på den måde.

Det gælder også, hvis det ikke er en mand, du leder efter … men så ved du det sikkert allerede.”

Hvad så hvis du skal rådgive en mand om parforhold?

“Læs Jane Austens samlede værker. To gange. Det forbedrer dine chancer for at sige noget acceptabelt, når din kvinde spørger dig om, hvad du tænker på.

Og glem aldrig, at Colin Firth er den bedste Mr. Darcy, at Mr. Wickham er et røvhul – selvom han har det sjovest – og at du som regel minder mest om Mr. Collins.”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“Et menneske. Her i Danmark. Et af mine tipoldebørn. Så kunne jeg både danse (eller pisse) på min egen grav, og vold-pimpe mit eftermæle … uden at nogen aner uråd.

Nå, ja, og så skal det helst være en af pigerne. Hvis der bliver sådan nogle. For det der med at være en kvinde, det er det eneste aspekt af the human condition, som jeg med garanti ikke kommer til at opleve i dette liv.”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Jeg vil ikke ændre på noget. Men jeg vil forsøge at blive bedre til at leve som det menneske, jeg er, med alle mine fejl og mangler og svagheder. Det har jeg efterhånden prøvet længe, og for hvert år, der går, bliver jeg lidt bedre til det. Det lyder ulidelig frelst, men det er en process, som jeg er meget bevidst om.

Det handler om at se mig selv i øjnene. Og indse, at nogle gange, så er jeg bare endnu en nar, et røvhul, et fjols, en idiot, et fæ … og andre gange er jeg noget andet. Noget bedre. Når jeg ved det, så kan jeg også vælge det. Til eller fra.

Når alt det er sagt, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at blive bedre til at holde fast i mennesker. Jeg har alt for let ved at slippe kontakten med mennesker. Også selvom jeg gerne vil være sammen med dem. Jeg skal ikke nævne navne her, men der er mange af dem. Alt for mange.”

Din bedste oplevelse på twitter?

“Det kan jeg simpelthen ikke huske. Der er så mange, at de flyder sammen i en rivende strøm. Strømmen er den bedste oplevelse på Twitter. Bare strømmen.”

Hvornår er twitter værst?

“Når der er noget i TV, som bliver set af alle andre end mig. Eller rettere, når det føles sådan. Hvilket sker flere gange om ugen. Jeg kan ikke multitaske, så når jeg er på Twitter, så ser jeg ikke TV … og omvendt. I det hele taget ser jeg ikke så meget TV. Det er ikke fordi, jeg har noget imod det, det er bare sjældent, de sender noget, jeg gider at glo på, når jeg er i humør til lidt tossekasse. Så er det sjovere på Twitter, og så er vi tilbage til start.”

Tre sites eller apps du ikke kan leve foruden

“Her må jeg melde pas. Næsten. For jeg kan snildt leve foruden hele det store, forkromede internet og alt dets væsen. Men hvis der er noget, jeg ville savne, så må det være Wikipedia. Jeg har for vane at læse en tilfældig artikel hver aften, inden jeg slukker lyset. Det fører til mange sære krydstogter gennem summen af menneskelig storhed og dårskab.

Ja, okay, Twitter og Reddit er også ret vanedannende. Men ikke livsnødvendige.”

Vis noget, der betyder noget for dig:

Dette er et billede af en læderpung, som min bror lavede til mig for cirka 35 år siden. Ved dens side ligger alle de ting, som den indeholder for tiden. Enkelte af de ting har ligget i den i næsten lige så lang tid. Sidste gang, der kom en ny ting til samlingen, var for cirka to år siden. Hvis der er et mønster i det, et kriterie eller et fællestræk – udover størrelsen - så er jeg ikke bevidst om det. Den har altid hængt et sted i mit hjem. Ikke frit fremme, men heller ikke gemt af vejen. Jeg bemærker den sjældent, men den skal hænge der, ellers …  Nu jeg tænker over det, så er den måske det første, jeg ville redde, hvis mit hjem brændte? Jeg har ingen forklaring på, hvorfor denne læderpung og dens indhold er så vigtig for mig. Det giver ingen mening.

Dette er en læderpung, som min bror lavede til mig for cirka 35 år siden. Ved dens side ligger alle de ting, som den indeholder for tiden. Enkelte af de ting har ligget i den i næsten lige så lang tid. Sidste gang, der kom en ny ting til samlingen, var for cirka to år siden. Hvis der er et mønster i det, et kriterie eller et fællestræk – udover størrelsen – så er jeg ikke bevidst om det. Den har altid hængt et sted i mit hjem. Ikke frit fremme, men heller ikke gemt af vejen. Jeg bemærker den sjældent, men den skal hænge der, ellers … Nu jeg tænker over det, så er den måske det første, jeg ville redde, hvis mit hjem brændte? Jeg har ingen forklaring på, hvorfor denne læderpung og dens indhold er så vigtig for mig. Det giver ingen mening.

Fik du ikke nok af Jesper her, så følg ham på: @Vingband