Twitter Decemberkalender 2013

@Mjlgrd

Om mjlgrd-profilbillede

Hvad betyder Fullrate for dig nu, hvor du for længst har solgt det og er videre og i gang med et nyt startup?

Fullrate er stadigvæk mit barn. Godt nok mit bortadopterede barn, men ikke desto mindre mit barn. Det holder det aldrig op med at være. Men når det er sagt, så bruger jeg ikke meget krudt på at tænke på det. Fullrate var en fantastisk virksomhed, og vi fik sendt den videre til noget, der var i stand til at tage den hen et nyt sted, hvor vi sikkert ikke selv var havnet.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Den 31. januar – for det var dagen, hvor første del af vores arbejde med at få min virksomhed Sensorist ud over rampen lykkedes. Det var dagen, hvor vi underskrev en aftale om et millionindskud i vores virksomhed, som indtil da havde været drevet udelukkende på sweat-equity og sparepenge. Runner up var fredag den 8. november, hvor jeg stod på vores fabrik i Kina og første gang så det fysiske produkt, vi har knoklet så længe for at gøre til virkelig, vælte ud af enden på en produktionslinje som et rigtigt, vaskeægte fysisk produkt.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Jeg har ingen anelse, om det er et godt råd, men det har virket for mig. Sørg for at du hele arbejder med noget, du synes er spændende og som gør dig klogere. Og begynd straks at overveje ”hvad så?”. Hvis bare en af parametrene begynder at halte, er det tid til forandring, hvad enten det er inden for samme virksomhed, en ny eller noget helt tredje.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“Rolig nu – helt rolig. Vi skal nok nå det hele.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“Jeg er pænt materiel og elsker, elsker ting. Jeg elsker at anskaffe mig nye ting og sager. Jeg elsker at bruge dem, se på dem, og høre dem. Men det er meget få ting, jeg bliver sentimental omkring. Så stort set alt, jeg har, kan bare genanskaffes, og langt det meste ville sikkert bare blive bedre af så at være nyeste version. Men jeg har da et par åndsvage ting, som jeg sikkert ville prøve at hive med, men nok godt kunne overleve uden:

1. Mit Friends Script signeret af hele cast’et. Der er tale om S07 E23 ”The one with Monica and Chandler’s Wedding”

2. Min Nakamichi RX-303 båndoptager fra 1984. Den var simpelthen drømme-båndoptageren, som var totalt uopnåelig tilbage i senfirserne, da jeg var wanna-be hifi nørd. Nu 30 år senere er jeg ved at anskaffe mig den hifi-stack, jeg drømte om dengang, men aldrig kunne få. Min Nakamichi båndoptager er perlen so far, og den har meget, meget større værdi for mig, end de 300-400 kr., jeg gav for den på dba for et par måneder siden.

3. Et fotoværk af Marco Evaristti af hans berømte fisk i blender, som vi har hængende i køkkenet. Jeg elsker at se på det, når jeg står og hygger mig med at lave mad.”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Jeg er faktisk i den heldige situation efter at have haft succes med min forrige virksomhed. Så det jeg laver i dag – med Sensorist – er ret præcist det, jeg helst vil lave. Og hvis det ikke var, så havde jeg bare fundet på noget andet. Jeg egner mig slet ikke til ikke at lave noget.”

Hvis du var politiker, hvad ville dine mærkesager så være?

“Jeg ville overveje kun at have en enkelt. Og det skulle være at fjerne mindst 10 love, regler eller forordninger om dagen. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at 10 pr. dag er ambitiøst nok – måske det faktisk hellere skulle være 100 stk.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

“Jeg er ikke selv en, der bruger tid på at bidrage til frivilligt eller godgørende arbejde. Ikke fordi jeg ikke finder det vigtigt, men blot fordi jeg altid kan finde på noget, jeg hellere vil bruge min tid på. Uncharming, I know. Til gengæld fortæller jeg mig selv, at der også er brug for nogen, der er hjemme, når de beundringsværdige frivillige banker på døren en søndag eller stopper en gaden. Det er så mig. Jeg har så til gengæld lovet at give til enhver, jeg støder på med en ”sag”, hvad enten sagen er noget for mig eller ej. Jeg støtter lige så meget for at fortælle de frivillige, hvor fantastiske de er – som sagen. Så den halve million kan passende gå til den næste, der banker på min dør, uanset om det er en spejder, Røde Kors, eller en med mund- og fodmaler postkort.”

Hvis du skal rådgive om parforhold, hvad vil du så sige?

“Det bliver nødt til at være, at man skal holde fast i at være individer, også selvom man er i parforhold. Der er ikke noget mere øv, end par der altid kun er par og aldrig selvstændige personer. Og så er par-profiler på Facebook selvfølgelig et no go.”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“Lige nu gad jeg godt være en af dem fra Snapchat. Ikke bare fordi det lyder dejligt at have kontor på Venice Beach, men mest fordi jeg utroligt godt kunne tænke mig at opleve, hvordan det føles at sige nej tak til adskillige milliarder. Jeg ville virkelig gerne høre den diskussion og det rationale, der fik dem til at ende med et nej-tak svar.”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Jeg vil gerne blive bedre til ikke udnytte given tid til det sidste. Jeg er simpelthen ikke god til at færdiggøre noget som helst før fem minutter i deadline. Også selvom det kan være lavet 98% færdig i dage eller ugevis. Det er uvane, jeg meget gerne vil af med.”

Din bedste oplevelse på twitter?

“Det må bestemt være de få bekendtskaber, jeg over tid har fået via twitter, men som jeg tog videre ud i den virkelige verden og er blevet til rigtige venskaber og ikke blot bekendtskaber.”

Hvornår er twitter værst?

“Det er, når det bliver forsøgt brugt til at diskutere rigtige og vigtige ting, der slet, slet ikke egner sig til at blive karikeret ned i 140 tegn – men fortjener nuanceringer og uddybning og fordybelse. Præcis det samme der gør, at twitter er fantastisk til andre og hurtigere emner.”

Vis noget, der betyder noget for dig:

Personen er mig, ting og stedet er en Triumph TR6 fra ’69 som jeg har arvet efter min far. Jeg elsker den bil – både fordi jeg nærmest er vokset op med den og fordi jeg særligt huske alle de samtaler om stort og småt vi havde, mens vi over mange år gik og renoverende fra ende til anden. Jeg elsker at cruise i den – helst uden at skulle noget sted hen og hver eneste gang ender jeg også altid med nogle dejlig minder om min far.

Det her er mig i min Triumph TR6 fra ’69, som jeg har arvet efter min far. Jeg elsker den bil – både fordi jeg nærmest er vokset op med den, og fordi jeg særligt husker alle de samtaler om stort og småt, vi havde, mens vi over mange år gik og renoverende den fra ende til anden. Jeg elsker at cruise i den – helst uden at skulle noget sted hen, og hver eneste gang ender jeg også altid med nogle dejlige minder om min far.

Fik du ikke nok af Kasper her, så følg ham på: @Mjlgrd