Twitter Decemberkalender 2013

@Milroesen

Om milroesen-profilbillede

Hvad er det for et drive, der får en til at sige: “Jeg vil sgu være bibliotekar, så jeg kan hjælpe andre med at finde de gode bøger!”? Og hvordan tror du, bogens fremtid ser ud? Dør den i sin fysiske form?

“Faktisk så vidste jeg ikke, hvad jeg ville læse. Jeg syntes, at bibliotekaruddannelsen lød som en god bred uddannelse med mange muligheder. Samtidig har jeg altid været ret begejstret for mit lokale folkebibliotek, hvor jeg voksede op samt været lidt af en læsehest.

Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, under uddannelsen, at jeg nok ikke skulle arbejde på et folkebibliotek. I stedet endte jeg i et par forskellige medievirksomheder, med studiejobs, hvilket i sidste ende førte mig til DR. Hos DR har jeg faktisk aldrig haft med bøger at gøre, men i stedet arbejdet med radio og tv og alt det løse. Så jeg er ikke bibliotekar i ordets traditionelle forstand. I virkeligheden er jeg nok nærmere det, man kalder en informationsspecialist. Det forhindrer mig dog ikke i at anbefale og pådutte alle mine nærmeste de gode bøger, jeg læser.

Jeg ved ikke, om bogen dør i sin fysiske form. Jeg tror det ikke. Men hvis den gør, så tror jeg, der går meget meget lang tid, før det sker.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Den 15. marts. Da jeg vågnede, var jeg ikke længere lejer, men ejer af min lejlighed. Det havde været en lidt problemfyldt handel. Så at vågne og vide, at jeg nu helt selv ejede min højt elskede lejlighed – hvor jeg har boet de seneste fem år – var stort på så mange måder. Og også lidt skræmmende lige pludselig at have en milliongæld.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Vær dig selv. Det lyder måske som en kliché. Men det er det, jeg minder mig selv om, hvis tingene stikker lidt af for mig. Jeg kommer allerlængst ved bare at være mig selv på både godt og ondt.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“Tro på dig selv – og på at du er god nok. Lad være med at føle, at du skal leve op til alle mulige menneskers forventninger. Og vær lidt mindre forsigtig. Jeg tænkte nok lidt for meget over tingene som 18-årig. Det havde været sundt for mig at give lidt slip og være mere ligeglad.”

Hvad er det ledeste du nogensinde har gjort imod nogen?

“Jeg har en veninde, som jeg har kendt helt tilbage fra teenageårene. Dengang i teenageårene havde hun en kæreste. Og jeg var der, den dag hun læste hans breakup brev. Et par år efter kærestede jeg rundt med ham, mens vi stadig alle sammen kom i den samme venneflok. Hun tog det ret cool. Utroligt nok. For jeg tror egentlig ikke, det var særlig fedt. Har tit følt mig pænt usej og led, når jeg tænker tilbage på den tid.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“Min eksterne harddisk, hvor alle mine fotominder ligger på. Min lille pung med alle mine lykketing (skytsengel, medaljoner, minibuddha, krammekastanje osv.). Og min gamle slidte bamse, som har rejst verden tynd med mig – og stadig gør det.”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Jeg ville stadig arbejde på en eller anden måde. Men på meget nedsat tid. Så ville jeg rejse for resten. Der er stadig 1.000 steder i verden, jeg synes, jeg har til gode at opleve. Jeg ville klart tilbringe en stor del af vinterhalvåret i varmen. F.eks. i min egen strandhytte på min yndlingsø Koh Chang i Thailand.”

Hvis du var politiker, hvad ville dine mærkesager så være?

“Bæredygtig byudvikling. Fordi jeg synes, vi skal passe på det, vi har. Og det synes jeg tit bliver glemt, især i bydudvikling.

Derudover: Lighed mellem mennesker. At kæmpe for at udligne forskellen mellem rig og fattig – og for at de knap så ressourcestærke får en chance. Jeg tror på, at alle mennesker er født lige og fortjener en chance her i livet.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

“Jeg ville helt klart give nogle penge til Red Orangutangen og Børnefonden. Begge organisationer har jeg støttet gennem mange år. Derudover ville jeg give nogle penge til Dansk Flygtningehjælp. Jeg synes, deres arbejde med f.eks. lektiehjælp herhjemme er fantastisk.

Og så skulle min mor også have en sjat. Det synes jeg, hun fortjener. Det har ikke altid været lige let at være eneforsørger.”

Hvis du skal rådgive en kvinde om parforhold, hvad vil du så sige til hende?

“Lad være med at analysere alt, han siger. Som oftest så er det, der bliver sagt, altså bare det der bliver sagt. Og ikke alt mulig andet. Vi piger har vist ofte en tendens til at overanalysere lidt for meget.”

Hvad så hvis du skal rådgive en mand om parforhold?

“Jeg oplever tit, at fyre har lidt svært ved lige at få snakket om de svære følelsesting. Så det må være mit råd til dem. Det er helt fint ikke at være all in på følelsessnakke hver gang, man ses. Men overvej, hvornår det måske er meget godt lige at få taget snakken.”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“Så vil jeg være eventyrer. Sådan en der rejser verden rundt i luftballon og hundeslæde, og som er medlem af alle mulige hemmelige eventyrselskaber, går i farverige gevandter, har store eksotiske guldsmykker og skriver rejseerindringer fra den transsibiriske jernbane med en G&T on the side.”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Jeg vil gerne stoppe med at bide negle, blive bedre til at fastholde min koncentration og passe lidt bedre på mig selv, i stedet for bare at suse derudaf og glemme mig selv på halvvejen.”

Din bedste oplevelse på twitter?

“Der er mange gode. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker, som også er blevet kære og værdsatte venner. Men den bedste var, da jeg for nylig, med posten, modtog en adventspakkekalender lavet med omtanke og kærlighed fra en tweep, jeg endnu ikke har mødt irl.”

Hvornår er twitter værst?

“Når der går drama i den. Folk der føler sig forsmåede over et unfollow, uenigheder etc. Så er Twitter nogen gange ikke meget større end en lille venneflok.”

Vis noget, der betyder noget for dig:

Mit barndomshjem. Det er her jeg er opvokset, og boede hele mit liv indtil jeg flyttede hjemmefra. Min mor bor stadig i huset, og det er virkelig et frirum for mig. Både fordi det er et sted jeg kender så enormt godt, men også fordi det ligger i en lille landsby på Midtsjælland langt væk fra Københavns trængsel og pulserende liv.  Jeg elsker at tage derud og bare slappe af, gå lange ture i skoven, drikke kold hvidvin i haven om sommeren og hænge ud med de af mine barndomsvenner der stadig har tilhørsforhold til byen. Jeg føler mig helt klart privilegeret over stadig at have det hus og den by i mit liv.

Mit barndomshjem. Det er her jeg er opvokset og boede hele mit liv, indtil jeg flyttede hjemmefra. Min mor bor stadig i huset, og det er virkelig et frirum for mig. Både fordi det er et sted, jeg kender så enormt godt. Men også fordi det ligger i en lille landsby på Midtsjælland langt væk fra Københavns trængsel og pulserende liv. Jeg elsker at tage derud og bare slappe af, gå lange ture i skoven, drikke kold hvidvin i haven om sommeren og hænge ud med de af mine barndomsvenner, der stadig har tilhørsforhold til byen. Jeg føler mig helt klart privilegeret over stadig at have det hus og den by i mit liv.

Fik du ikke nok af Camilla her, så følg hende på: @Milroesen