Twitter Decemberkalender 2013

@MartinIngolf

Om martiningolf-profilbillede

Hos DenFri giver I ofte taletid til radikale på venstrefløjen. Kunne Eva Selsing få en klumme? Kunne Ruth Evensen? Har DenFri andre dagsordner end at skabe røre??

“Vores dagsorden er, at interessante vinkler bliver skrevet og læst. For det mangler i det danske mediebillede, hvor både venstrefløjen og højrefløjen kan være gabende kedelige og forudsigelige.

Når det er sagt, er der pt. en venstrefløjsovervægt i forhold til de skribenter og gæsteindlæg, vi modtager og bringer. Det er ikke tilsigtet, men det må der godt være. Vi forsøger ikke at foregive at være objektive eller dele sol og vind lige. Hvis indlæg er interessante, bliver de bragt, ligegyldigt om de startede som et opslag på Facebook, et tweet eller et blogindlæg et andet sted. Eksklusivitet er åndssvagt. Hvis indlægget er interessant, skal så mange som muligt læse det. Derfor modtager vi gæsteindlæg og har startet Blogskolen.

Men udvælgelsen af indlæg hviler naturligvis på en subjektiv vurdering. Vi er tre på redaktionen (Michael Jeppesen, Rasmus Rosenberg Larsen og jeg), og vi er ikke altid enige.

Vi har tidligere haft Uwe Max Jensen (islamkritik) og Mads Holger (konservatisme) som skribenter. Og vi har bragt indlæg af Lars Krag Andersen (ultraliberalist). Jeg var ofte uenig i deres pointer, men de kan alle sammen et eller andet.

Hvis Eva Selsing eller Ruth Evensen sendte os gæsteindlæg, skulle indlægget være interessant; det skulle have bid, en interessant vinkel eller bare et eller andet over sig. Hvis vi kunne fornemme, at de bare havde brug for at skrive sig varme, ville vi også bringe deres indlæg.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Den 27. oktober. Jeg er begyndt at fiske igen og har altid haft noget med havørreder. Havørreder er flotte, stærke og aftvinger respekt. Ørredfisk er også de eneste fisk, jeg nogensinde har turde røre, når de var i live. Den 27. oktober fangede jeg mine to første havørreder, tog dem op af vandet, fjernede krogen fra deres mund og satte dem ud igen.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Vær ydmyg, nysgerrig og åben for at lære ting, du ikke anede, du gad lære. Excel for eksempel. Og lad for guds skyld være med at følge manualen.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“Tag den ørering ud. Den hænger fast i styrthjelmen lige om lidt.”

Hvad er det ledeste du nogensinde har gjort imod nogen?

“I folkeskolen legede jeg med en, som tit blev mobbet. Vi legede ret godt sammen, fordi vi begge tegnede og havde en ret livlig fantasi. Jeg var sådan lidt midt-i-mellem ift. popularitet, så når de populære kom forbi, var jeg meget hurtig til at gå videre med dem og lade ham sidde alene tilbage.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“Min hund. Min computer. Mine briller. Jeg ville ikke redde min telefon, for jeg vil egentlig gerne have en ny.”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Alt det jeg i forvejen laver på DenFri (webmaster/redaktør/strategi). I et varmt land med meget stabilt internet.”

Hvis du var politiker, hvad ville dine mærkesager så være?

” – Medier, der stjæler historier uden at linke, skal trækkes i mediestøtte
– Medier, hvis journalister ikke stiller opfølgende spørgsmål, skal trækkes i mediestøtte
– Ordet ’andengenerationsindvandrer’ skal udryddes. Man er ikke vandret ind, hvis man er født her.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

Bitbureauet. En internetpolitisk tænketank og interesseorganisation for internettet.

Bitbureauet kæmper for et frit og åbent internet, som de skriver:

”Vores vision for internettet er, at alle kan kommunikere frit og opsøge og udveksle information uden at blive censureret og overvåget af myndigheder og virksomheder. Vi arbejder for et internet, hvis infrastruktur er transparent og beskyttet af en lovgivning, som sikrer innovation og fri kultur.”

Det frie, åbne internet er en utopi. Men det er en utopi, som vi skal sigte efter, hvis vi skal videre fra den fort-monetize-tankegang, der forsøger at skabe små lukkede communities med filterbobler, hvor vi er produktet og kun ser det, vi i forvejen er enige i og bliver glade og bekræftet af. Det tror jeg ikke, verden bliver et bedre eller mere tolerant sted af.

Nu kommer det hele til at handle om internet, men når man tænker over, hvor meget af vores tid, vi bruger her, giver det ret god mening. Det handler om reach.”

Hvis du skal rådgive om parforhold, hvad vil du så sige?

“Lav mad, spis og vask op sammen. Gå i seng på samme tidspunkt. Snak sammen, indtil I falder i søvn. Sov tæt.”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“Park Ranger. Península Valdés, Argentina. Roberto Bubas.”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Være færdig, når jeg ikke har afsat mere tid.”

Din bedste oplevelse på twitter?

“Det er mere en følelse end en bestemt oplevelse. Den samme følelse, som da jeg købte en Opasia-cd og et 56k modem i Fona uden at have fået lov. Følelsen af at opdage, at der er andre derude, der er ligesom en selv.”

Hvornår er twitter værst?

“Når jeg vil skrive noget nuanceret. Det er pissesvært på 140 tegn. Så jeg lader som regel være.”

Tre sites eller apps du ikke kan leve foruden

AlfredCoda, og TweetDeck

Vis noget, der betyder noget for dig:

Billedet er fra en flod ved Goya i Argentina lige efter nytår 2010.  I flere år havde jeg drømt om at tage til Argentina og fange en dorado, en kæmpe gulgrøn laksefisk, som lever i floderne i Argentina. Det der gør doradoen vild, udover at den er møgstærk og kæmper, er, at den kun hugger én gang, men når det sker, hugger den til, mens den hopper op af vandet. Derfor skal man være klar på hugget hele tiden, når man fisker efter den. Jeg boede 5 måneder i Argentina i 2009-10, havde holdt juleferie i Brasilien og tog bussen alene til det sted, jeg skulle fiske. Jeg sad i bussen og læste Moby Dick (som godt nok handler om at jage en hval), mens jeg var på vej til et sted, jeg aldrig havde været før, kun for at fiske efter en fisk, jeg havde drømt om at fange i flere år. Der var kun mig og det, jeg havde allermest lyst til i hele verden. Det var skønt. Jeg fangede den, holdt godt ved den, fik et billede og satte den pænt ud i floden igen.

Billedet er fra en flod ved Goya i Argentina lige efter nytår 2010. I flere år havde jeg drømt om at tage til Argentina og fange en dorado – en kæmpe gulgrøn laksefisk, som lever i floderne i Argentina. Det der gør doradoen vild, udover at den er møgstærk og kæmper, er, at den kun hugger én gang. Men når det sker, hugger den til, mens den hopper op af vandet. Derfor skal man være klar på hugget hele tiden, når man fisker efter den. Jeg boede 5 måneder i Argentina i 2009-10, havde holdt juleferie i Brasilien og tog bussen alene til det sted, jeg skulle fiske.
Jeg sad i bussen og læste Moby Dick (der godt nok handler om at jage en hval), mens jeg var på vej til et sted, jeg aldrig havde været før, kun for at fiske efter en fisk, jeg havde drømt om at fange i flere år. Der var kun mig og det, jeg havde allermest lyst til i hele verden. Det var skønt. Jeg fangede den, holdt godt ved den, fik et billede og satte den pænt ud i floden igen.

Fik du ikke nok af Martin her, så følg ham på: @MartinIngolf