Twitter Decemberkalender 2013

@KMDK

Om-kmdk-profilbillede

Hvad er det mest vanvittige/stupide/sjove, du har oplevet som kvinde i IT-branchen?

Da jeg var, som så mange gange før og efter, eneste kvinde i it-afdelingen, spurgte jeg en mandlig kollega, om de kunne snakke om andet end sex. De generede aldrig mig personligt, men jeg fattede ikke, at de kun kunne tale om sex, og ikke om fx kode. En smule ensformigt, syntes jeg. Kollegaen svarede, at bare 2 minutter efter sex, vil de gerne snakke om sex igen. Det var det eneste, de var optaget af. Det var i øvrigt der, at jeg lærte at bande ret slemt.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Den 10. august 2013. Jeg vil  nok få smæk, hvis ikke jeg sagde den dag. For da blev min vidunderlige søn gift med en skøn kvinde. Seriøst, det var en stor dag for mig! København var klædt i sin bedste #loveCPH #delditkbh solskinsvejr, så det var bare om at nyde dagen. Det er faktisk ret lækkert at kunne tag del i et selskab, der fokuserer så meget på det rene kærlighed og oprigtige glæde.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Tro på dig selv. Det gælder om at turde. Vi skal blive bedre til at se de successer, vi har oplevet, de tak vi har modtaget, og anderkende at vi har fortjent dem, og at vi er gode nok og godt kan! Gå ind til det interview og sig: “I kan ikke klare jer uden mig – jeg er bare fantastisk til det her.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“Vær ikke bange for at fejle, og vær ikke bange for at bede om hjælp. Forlang endda måske noget hjælp”. Jeg var på college, da jeg var 18, og ville være biolog. Et af kriterierne til mit studium var differentialregning. Og så fik vi en ekstra skrap professor til faget det år! Jeg fik et 7-tal på halvvejseksamen uden at fatte, hvad jeg lavede, og så droppede jeg ud af klassen – og droppede også mine planer om et liv som biolog. Jeg gav aldrig den anden halvdel af kurset en chance. Der skete nogle andre gode ting i mit liv derefter, så det var ikke skidt, men i dag synes jeg, at jeg dengang tog en for nem udvej ved at droppe ud. Som 18-årig syntes jeg, det var det bedste løsning.”

Hvad er det ledeste du nogensinde har gjort imod nogen?

“Pyha! At skulle skrive det får ret så dårlige minder op i mig. Jeg var 7-8 år. Skolen var ny for mig, så jeg ønskede at falde til. På en eller anden måde havde jeg lært, at mobning var en måde, man kunne gøre sig populær på. Det var ikke fra min forældre, skal lige siges. Dengang hjalp mødre til i kantinen med at passe på børnene og rydde op, mm. Så det var sådan, jeg vidste, hvem moderen til en af drengene i min klasse var. Jeg kendte hende ikke. Og jeg husker, at jeg syntes, hun så ganske normal ud. Men en dag, hvor jeg ville gøre drengen fra min klasse fortræd, sagde jeg til ham, at hans mor var grim. En uge senere kørte en mælkevogn op i hendes bil. Hun døde. Og faderen stod nu alene med 3 drenge. Herefter kom en pige op til mig og hvæsede: “Det er din skyld”. Jeg troede 100 % på hende og havde det temmelig skidt.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“Fotoalbummerne. Jeg har en del papirbilleder. Hvem har tid til at scanne dem alle? Jeg kender nogen, der lige akkurat nåede ud af huset i undertøj en kold snerig februarnat. Her så de deres hus brænde helt ned. De havde altid delt billeder gavmildt med familie og venner – tilbage i gamle dage uden Facebook. Så nu sendte familie og venner kopier tilbage til dem, for at give dem fysiske kopier af deres minder. Den historie gjorde stort indtryk på mig. Billederne er de vigtigste. Måske er det derfor, jeg er så glad for Instagram og Flickr?”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Rejse! Vi snakker ikke dase ved poolen i nærheden af baren. Jeg vil tilbage til Nepal og trekke igen, som jeg gjorde, da jeg var 20. Jeg kan desværre ikke gentage den samme rejse. For den gik igennem Afghanistan og Iran, og tiderne har ændret sig lidt fra dengang. Men der er andre dele af kloden, der skal udforskes. Mongoliet kunne være fantastisk. Det nordlige Japan. Indien. En tur på det transsiberiske jernbane. Og så skal jeg også en smut til California for at smide min mor i havet. Hun ønskede, at jeg strøede hendes aske over Stillehavet ligesom sin elskede lillebror. Så kunne de være sammen igen. I mellemtiden står hun i skabet og venter.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

“Så vil jeg give dem til Masanga.dk – til deres hospital og skole nede i Sierra Leone. De har også en skole, hvor de uddanner sundhedspersonale. Jeg lærte om det via Søren Bo Steendahl a.k.a. @ambusanga. For prisen af en god latte her i København kan de lave en operation, der kan være med til ikke bare at redde liv, men også at forbedre livskvaliteten for personen. Der er mange latte’er i 500.000 kroner!”

Hvis du skal rådgive om parforhold, hvad vil du så sige?

“Prøv ikke at ændre din elskede. Kun den elskede kan ændre sig selv. Be true to yourself – lad dig ikke forsvinde. Du kan aldrig sige “jeg elsker dig” for meget. Hvis du alligevel synes, det er for meget, så respekter alligevel, hvis den anden gør det.”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“En balletdanser i Paris. Det klassiske ballet er forbundet med Paris i mine tanker. Undskyld, Bournonville! Jeg har ikke været der nok i dette liv, så det kunne være rart at indhente det i mit næste liv. Ballet fordi jeg elsker dans. Smuk koreografi er et musikalsk sprog. Jeg tror, det er det tætteste, mennesker kan komme til at flyve, med de der grand jeté’er. Når jeg ikke springer rundt på scenen, vil jeg nok hjælpe til med teaterets website, fordi mine geek gener vil være reinkarneret med mig!”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Overspringshandlinger! Jeg er blevet lidt for god til dem. Hver gang jeg tager mig sammen… åh, se der! Squirrel!”

Din bedste oplevelse på twitter?

“Når jeg præsenterer to af mine Twitter venner for hinanden, og de så begynder at arbejde sammen på et projekt. Jeg føler mig som Kirsten Giftekniv, også selvom det ikke handler om romantik. Endnu bedre er når jeg kan få dem til at mødes IRL. Jeg så at to af mine venner var til samme konference i London engang. Så tweetede jeg, at de burde mødes. Det gjorde de, og bagefter fik jeg at vide, at de havde en god lang snak. Det gjorde mig varm om hjertet og fik mig til at føle, at jeg var til stede og kunne mærke den energi, der er til gode konferencer. Derudover kan jeg takke Twitter for mange gode venskaber og gode oplevelser.”

Tre sites eller apps du ikke kan leve foruden

1. Evernote: Number one killer app. Den er på alle mine devices. Det er min fantasiske sekretær og ekstra hjerne.

2. 750 Words: Et meget simpelt bare-bones site. Den tæller mine ord, og hvis jeg når 750 ord, har jeg gjort dagens god skrivegerning for mig selv. Der er lidt gamification med badges og lidt social, men jeg gør det helt alene og privat bare for at terpe skrivning og holde hjernens tandhjul i sving.

3. Moves: Det er den smarteste mobil-app, jeg har. Den holder styr på, hvor meget jeg går, cykler eller løber. Hvis man skal prøve at lave lidt motion eller være bevidste om sin krop og sit helbred, er den her ret diskret. Det bedste er, at jeg ikke skal stå og indtaste en masse bavl.

Vis noget, der betyder noget for dig:

Yosemite national park i California. Stedet drager mig i bedst Misse-Møhge manér. Da jeg først kom på Twitter opdagede jeg @YosemiteSteve, som laver dokumentar film om naturen i Yosemite. Jeg tuder over skønheden i de steder han viser i sine film. Jeg har været der som barn og som voksen, og billedet viser et par souvenirs derfra. Bogen øverste var min forældres, så der er ekstra nostalgi i den. Og så er den gamle typografi og layout lidt design guf. Jeg tror dette er stedet der forbinder mig med det bedste i min mor. Hun har stået på ski i Yosemite, i et område der har den, til mig magiske, indianske navn Tuoleme Eng. På et eller andet måde representerer Yosemite alt det godt ved mennesker. Alle vores håb og drømme. Dens natur er meget sårbar, så der skal passes meget på, og det er nok det vi også skal gøre med vores egne håb og drømme. Her vil nogen jeg kender sige, hold kæft, det lyder som snak fra en tosset hippie fra California. Ja, jeg er fra California, og jeg er nok en gammel hippie, men intet andet sted på jorden som jeg har set giver den samme sug i maven som Yosemite gør.

Yosemite National Park i Californien. Stedet drager mig på bedste Misse-Møhge manér. Da jeg først kom på Twitter, opdagede jeg @YosemiteSteve, som laver dokumentar film om naturen i Yosemite. Jeg tuder over skønheden ved de steder, han viser i sine film. Jeg har været der som barn og som voksen, og billedet viser et par souvenirs derfra. Bogen øverst var min forældres – og den gamle typografi og layoutet er designguf. Jeg tror Yosemite er stedet, der forbinder mig med det bedste i min mor. Hun har stået på ski i Yosemite, i et område der har det, for mig magiske, indianske navn Tuoleme Eng. Yosemite repræsenterer på en måde alt det gode ved mennesker. Alle vores håb og drømme. Dens natur er meget sårbar, så der skal passes meget på, og det er nok det, vi også skal gøre med vores egne håb og drømme. Her vil nogen, jeg kender, sige: “Hold kæft, det lyder som snak fra en tosset hippie fra Californien”. Ja, jeg er fra Californien, og jeg er nok en gammel hippie, men intet andet sted på jorden, som jeg har set, giver det samme sug i maven, som Yosemite gør.

Lær Karen endnu bedre at kende! Følg hende på: @kmdk