Twitter Decemberkalender 2013

@BrogeStarck

4 kommentarer
BrogeStarck

Ingen har nogensinde set @BrogeStarck smile.

Hvad har været din vildeste koncertoplevelse?

“Den vildeste koncertoplevelse (i 2013) var The Black Angels. De spillede på Austin Psych Fest, som i år afholdte en søster-festival i Angers, 300 km vest for Paris. Jeg har altid været kæmpe fan af deres plader, men aldrig syntes de helt knækkede den live. Men OH EM GEE det gjorde de der. De spillede vitterligt, som deres liv afhang af det. Jeg håber SÅ meget på en koncert på dansk grund i 2014.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Jeg kan ikke huske den præcise dato, men i foråret snakkede jeg over en længere periode med Camilla Plum om hendes marketing/pr. Efter adskillige møder og mails og telefonsamtaler havde vi omsider det sidste møde, hvor vi  skulle have detaljer på plads. Og imens vi sad der – i præcis den ene time vi holdt møde – rullede hele pony’en ud i medierne. Vi gik fra håndslag til krisestyring på 1 minut. Det var en pænt surrealistisk dag, hvor hun reelt ikke vidste, om hendes forretning ville overleve. Det gjorde den heldigvis. Og så var 1. september også en stor dag for mig i mit nye job på Beatbox. Det har jeg stadig en gigantisk optur over.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Det er ikke nok at være den bedste – Heller ikke selvom du rent faktisk er det. Du kan bruge hele din karriere på at være et misforstået geni; Hvis ikke du forstår spillet i den organisation du er ansat i, og den branche du arbejder i, kommer du ikke videre. Du skal kende din egen rolle, placering og retning på brættet, og så skal du vide, at du er totalt undværlig.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“Det, jeg som 18-årig godt gad at have vidst, er, hvor lidt voksen man er som 18-årig. Men det kan man jo ikke forklare en 18-årig. Så i stedet tror jeg, at jeg vil sige: Du skal ikke øve dig på at spille slagbas. Du møder ALDRIG et band, der siger ”Slagbas?! Fedt!”.”

Hvad er det ledeste du nogensinde har gjort imod nogen?

“Jeg kan godt komme i tanke om en del øjeblikke, som jeg er mindre stolt af, men det kræver vist lidt mere kendskab til den enkelte sag, end jeg synes, jeg vil udrede her. Men det var da pænt ledt dengang, jeg knaldede ham fra bandets dame.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“Jeg er uddannet brandmand. Mit hjem brænder ikke.”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Jeg ville åbne en totalt urealistisk restaurant. Som kun har åbent 1-2 dage om ugen, kun frekventeres af glade kunder, som man også lidt kender i virkeligheden, og hvor råvarerne er hjemmedyrket og hjemmeslagtet af mig selv, og alle ler og nyder selskabet, vinen og maden, som jeg i øvrigt selv har lavet. Resten af tiden ville jeg ikke lave noget. Den der ”Hvis jeg var millionær ville jeg stadig arbejde!” ting? Ikke mig.”

Hvis du var politiker, hvad ville dine mærkesager så være?

“Integration af folk der er bange (både etniske og ikke-etniske danskere), dyre- og grøntsagsvelfærd og genindførsel af aristokratiet v. 2.0.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

“Alle der ikke svarer en variation over det her, er fulde af løgn: Min dame. Og så ville vi køre rundt i USA i 6 måneder og spise og drikke på de lækreste steder. Men det ville være hendes penge. Selvfølgelig.”

Hvis du skal rådgive en kvinde om parforhold, hvad vil du så sige til hende?

“Det værste du kan være er kedelig. Du kan træne, tage sol, få ordnet hår. Bryster, læber, rynker, den lille sorte, de høje peeptoes, vandmelonparfumen. Det er totalt lige meget, hvis du er kedelig. Ingen vil høre om din veninde, og ingen vil høre om, hvad du drømte i nat. Med mindre din veninde var med i din drøm. Hvis du på skift er engageret, dramatisk, sjov og alvorlig, så kan du lave dem, du vil og gifte dig med den bedste af dem.”

Hvad så hvis du skal rådgive en mand om parforhold?

“Lyt til hvad hun mener. Tving dig selv til at forstå hende. Det er højst sandsynligt hende, der har ret.”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“Jeg går ud fra, at der så også er mere end 1 næste liv? Så kunne jeg godt tænke mig at leve et mere simpelt liv i et af dem. Være stort set selvforsynende, langt væk fra civilisationen, og gå rundt i bar overkrop på en strand. Men jeg kunne også godt tænke mig at gå ind i politik. Men det skal ikke være i det samme liv.”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Jeg er født med en kombination af meget kort lunte og en kæmpe stor sprængladning. Det har jeg arbejdet med at kontrollere i ca. 7 år. Det skal jeg stadig i 2014. Jeg vil også gerne have mindre skærmtid af den slags, som egentlig er ligegyldig. Og så kunne jeg godt tænke mig at tage mindre hensyn til semitåbelige mennesker i min omgangs-, bekendtskabs- og followerkreds.”

Din bedste oplevelse på twitter?

“Jeg synes ikke rigtig jeg kan komme i tanke om en enkeltstående god oplevelse. Det er mere hele oplevelsen af mit twitterfeed, der er rigtig god. Det er sådan en perfekt lille utopi, hvor man selv designer, hvilke folk og holdninger man vil høre på, og hvilke man rigtig gerne vil undvære. Der er nok lidt preaching for the choir over det.”

Hvornår er twitter værst?

“Jeg hader livetweets fra digital/kommunikations-agtige konferencer. Altså virkelig hader. Jeg nægter at tro på, at nogen helt ægte ”følger med”, og synes at det er fedt at få sit feed fyldt med det lort. Og jeg nægter også at tro på, at nogen kan live-tweete fyldestgørende fra en konference, og samtidig selv følge med i hvad der foregår på scenen. Når jeg ser et livetweet muter jeg og konkluderer, at personen bag har fået konferencen betalt af sin arbejdsgiver, fordi det var det, de fik ud af den seneste ”lønsamtale”.”

Tre sites eller apps du ikke kan leve foruden

“Jeg er ret kedelig hvad apps angår. Jeg overvejede, om jeg skulle lyve og komme op med nogen apps, som næsten ingen kender, men det er jo bare plat. Så:

Things er jeg relativt ny bruger af, men jeg kan mærke at den dagligt bliver mere og mere uundværlig. Det er dybest set en simpel task-manager, som sync’er mellem mine devices. Og så kan jeg med en global genvej, som jeg selv har defineret, oprette nye tasks med deadlines og links til den mail eller det dokument som det omhandler osv. Det er mega smart.

GemID. Because I dont do papkorts.

Jeg elsker at rejse og tage på ferie – In my mind. Altså jeg kan også godt lide det i virkeligheden, men jeg planlægger en rejse, som jeg aldrig kommer afsted på, minimum 1-2 gange om ugen. Og jeg eeelsker at sidde og browse rundt efter fantastiske slotte, tree-houses, husbåde og bjælkehytter på AirBnb.”

Vis noget, der betyder noget for dig:

Om BrogeStarck-billedederbetydernoget

“Min dame og min hund, i min kolo. Jeg tror oven i købet der stod en gin og tonic på bordet. De dage er perfekte.”

Fik du ikke nok af Thomas her, så følg ham på: @BrogeStarck

 

4 thoughts on “@BrogeStarck

Comments are closed.