Twitter Decemberkalender 2013

@Soenderskov

Om larssonderskov-Profilbillede

I dit tidligere job var du igennem en højpolitisk sag om ‘Jægerbogen’, der dagligt ryddede overskrifter. Hvilke erfaringer tager du med dig fra det forløb?

“Jeg lærte meget af Jægerbogssagen. Mest af alt, at alt ikke altid er, som det ser ud til. Herunder det, vi alle ser og læser i medierne. Jeg lærte også, at jeg har styrken til at stå rimelig stille i stormvejret og finde videre bagefter. Det er en sag, jeg helst ville have været foruden, men på den anden side er det en sag, der har gjort mig stærkere på alle måder. Sidst men ikke mindst lærte jeg betydningen af en stærk familie og nogle fantastiske venner. Da det larmede allermest, følte jeg, at de nærmest fysisk slog ring omkring mig – anført af min daværende hustru. Det var meget rørende og betryggende.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Jeg kan faktisk ikke huske den præcise dato, men det var den dag i starten af januar, hvor min daværende hustru og jeg erkendte, at vi var nødt til at blive skilt. Det var en svær beslutning, men en vi var enige om, og det er lykkedes os at få det ordnet bedst muligt. Vi kalder det Ferrari-modellen i skilsmisse, hvor vi har tre væsentlige ting intakt: Kærlighed, respekt og tillid – og det er jeg super taknemmelig for. Men lige den dag var sådan lidt… skelsættende.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Man skal ikke sætte begrænsninger for sig selv. Det skal andre nok gøre. Gå målrettet efter det, du vil, og lad være med at tænke alt i stykker på forhånd. Fokuser på det, der er muligt, og brug mindre energi på det, der ikke kan lade sig gøre. Der er rigeligt derude, der lægger hindringer i vejen for udvikling og nytænkning. Du behøver ikke være en af dem. Og sidst; lær af dine fejl. Analyser, konkluder, eksekver.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“Jeg er egentlig godt tilfreds med måden, det hele har udviklet sig på for mig. Generelt har jeg taget de rigtige beslutninger gennem tilværelsen. Men jeg ville måske give mig selv et godt råd om at være sådan lidt mere afslappet omkring det hele. Det er først de senere år, jeg er blevet godt til det. Som i Erik Clausens film: Slip hestene løs, og lad vognen stå. Nogle gange skal man måske bare se, hvor det hele ender og være lidt mindre ”playmaker”. Det har jeg arbejdet meget med. Jeg er ikke helt god til det endnu.”

Hvad er det ledeste du nogensinde har gjort imod nogen?

“Da jeg gik i skole, var jeg med til at mobbe en klassekammerat. Ikke gennem længere tid, men ved en specifik lejlighed. Jeg var ikke en, der gjorde den slags normalt, men jeg husker helt tydeligt, at jeg pludselig blev hvirvlet ind i det og samtidig ikke evnede at sige fra, selvom jeg vidste, jeg burde gøre det. Det er jeg skuffet over den dag i dag, og jeg tænker jævnligt på det. Jeg har ikke deltaget i den slags siden – heller ikke som voksen. Det har jeg lært af.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“Ingenting. Der er ingen ting, der er så vigtige for mig, at jeg ikke ville kunne leve uden. Det kan lyde forblommet, men sådan er det. Jeg er klar over, at det er et ”privilegeret” svar.”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Jeg ville elske at være sådan en, der skrev bøger. Jeg tænker tit på det og flirter ofte med tanken. Men behovet er tydeligvis ikke stort nok. Endnu i hvert fald. Og så ville jeg rejse noget mere. Måske ville jeg kombinere de to. Jeg ville tage mine børn med i størst muligt omfang, så de kan se, at verden er andet end det, de oplever i hverdagen. Det gør dem til bedre mennesker.”

Hvis du var politiker, hvad ville dine mærkesager så være?

“Først og fremmest at sikre dem, der ikke kan klare sig selv – uanset årsag. Det er egentlig ikke fordi, jeg synes, vi ikke gør det i dag. Men vi kan gøre det bedre. Dernæst integrationsområdet. Jeg er virkelig ked af den situation, vi har bragt os selv i her i landet, hvor alle der ikke spiser frikadeller, drikker alkohol og fejrer jul er ”fair game” og kan kritiseres og spottes. Det er en trist udvikling, og vi er som nation blevet indskrænkede. Det skal vi holde op med, og vi er nødt til finde en model, hvor vi på den ene side naturligvis har styr på, hvem vi inviterer indenfor, men hvor der på den anden side er noget højere til loftet, end tilfældet er i dag. Tænk, hvis vi kunne lære noget.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

Kræftens Bekæmpelse. Der er uden tvivl mange lige så værdigt trængende formål, men jeg har oplevet kræft på tæt hold, da min mor døde af det for et par år siden. Det er en forfærdelig sygdom, og jo flere penge, der kan gives til forskning, jo større er sandsynligheden for, at vi en dag knækker koden.”

Hvis du skal rådgive om parforhold, hvad vil du så sige?

“Husk at forventningsafstemme, sig til og fra, og gør noget aktivt for at bevare kærlighed, tillid og respekt. Det sker ikke af sig selv. Mænd og kvinder er uden tvivl forskellige, men jeg tror egentlig ikke, at de mekanismer der holder et forhold i live er væsentligt forskellige, kønnene imellem.”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“Nogle gange kunne jeg godt bruge, at det hele måske var lidt mere enkelt. Jeg har vel det, mange vil karakterisere som et karrierejob, og jeg elsker hvert sekund af det. Men jeg kan godt engang i mellem blive ramt af en trang til at droppe det hele og være sådan en, der lever helt enkelt. Vinbonde i Italien for 100 år siden eller noget i den stil. Jeg er vild med alt det, vi kan i vores generation. De muligheder vi har, den teknologi vi har til rådighed osv. Men verden er også blevet mere kompliceret efter, at det hele er blevet så gennemsigtigt og hurtigt. Det er ikke altid sundt for os. Simple living. Måske man skulle fokusere lidt på det. Og så alligevel dejser jeg jo nærmest om, når Frank fra ”Bonderøven” siger, at hans måde at leve på, bare er et forsøg på at gøre det hele lidt mere enkelt – hvorefter han gør alt på den absolut mest besværlige måde. Det giver jo ikke mening. Men lidt balance ville nok ikke skade.”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Jeg har brug for at falde lidt til ro i 2014. 2013 har været sådan et år, hvor jeg til tider har følt, jeg var en smule i frit fald efter min skilsmisse. Det har været sjovt, det har været alt muligt godt, og jeg fortryder ikke et sekund. Men jeg trænger til lidt mere ro på i 2014.”

Din bedste oplevelse på twitter?

“For mig handler twitter først og fremmest om mennesker. Jeg har mødt mange vidt forskellige mennesker, hvoraf nogle af dem i dag er mine nære venner. Også mennesker, som jeg aldrig nogensinde ville have ”rodet mig ud i”, fordi vi er så forskellige. Det er det, Twitter kan. Man følger folk gennem længere tid, lærer dem at kende – herunder også nuancerne. Twitter lyver aldrig – det har i hvert fald været sandt for mig. Jeg er aldrig blevet overrasket eller skuffet, når jeg har mødt en tweep, for jeg vidste, hvem de var, i forvejen.”

Hvornår er twitter værst?

“Når der går selvsving i den. Vi er på mange måder en indspist flok, og det hele kan nogle gange godt blive så rummeligt, at det næsten gør ondt. Det er fint nok, og jeg er selv en del af det. Nogle gange kan lysten til at være super politisk ukorrekt bare godt komme over mig. Indtil nu er det dog lykkedes mig at modstå.”

Vis noget, der betyder noget for dig:

Det er måske næsten for banalt, at jeg vælger et billede af mine børn Ellen (8) og Axel (6). Men sådan er det nu engang. Begge mine forældre er døde og da jeg blev skilt fra børnenes mor, og det gik op for mig, at jeg samtidig ”sad yderst på bænken” var der en periode, hvor jeg godt kunne føle, at tilværelsen var en smule skrøbelig. Og jeg har også nævnt tidligere, at 2013 måske lidt har været et år i frit fald på godt og ondt. Ellen og Axel er mit faste holdepunkt også selvom jeg kun har dem hver anden uge. Det er til dem at stort set al min kærlighed bliver fokuseret for tiden. At være deres far er på en og samme tid min største glæde og min største bekymring. Det er svært at forklare men måske ikke så svært at forstå. Jeg elsker dem ubetinget.

Det er måske for banalt, at jeg vælger et billede af mine børn – Ellen på 8 og Axel på 6. Men sådan er det nu engang. Begge mine forældre er døde, og da jeg blev skilt fra børnenes mor – og det gik op for mig, at jeg samtidig ”sad yderst på bænken” – var der en periode, hvor jeg godt kunne føle, at tilværelsen var en smule skrøbelig. Ellen og Axel er mit faste holdepunkt, også selvom jeg kun har dem hver anden uge. Det er til dem, at stort set al min kærlighed bliver fokuseret for tiden. At være deres far er på en og samme tid min største glæde og min største bekymring. Det er svært at forklare, men måske ikke så svært at forstå. Jeg elsker dem ubetinget.

Vil du have mere af Lars, så følg ham på: @Soenderskov