Twitter Decemberkalender 2013

@SandieWesth

Om SandieWesth-profilbillede

Du er ofte meget underholdende, når du tweeter. Men benytter du (også) humor som en facade? Hvornår er du ærlig og sårbar?

“De fleste mennesker har vel en facade. Min er nok bare præget rigtig meget af humor og snappy comebacks. Sådan tror jeg altid, jeg har været. Det er ikke fordi, jeg har haft en svær barndom eller noget. Jeg har bare altid godt kunnet lide at grine og blive grinet med. Derudover har jeg altid haft mange drengevenner, og der har jargonen altid været ret ping-pong præget. Jeg elsker at være omgivet af mennesker, som er virkelig sjove. Jeg bliver virkelig sjældent – eller nærmest aldrig – stødt over jokes eller humor. Men selvfølgelig er der også tidspunkter, hvor jeg synes, det hele er noget lort. Jeg har et virkelig godt forhold til mine forældre, og så ringer jeg til dem eller snakker med mine veninder og venner.

Jeg mistede min storesøster, da jeg var 20. Der blev hele min verden vendt på hovedet. Der var jeg naturligvis virkelig sårbar i lang tid efterfølgende. Jeg omgik mig kun med dem, der var tættest på. Jeg får tit at vide, at jeg kan være svær at komme helt ind på, men det handler nok bare om, at jeg ikke lukker helt op, før jeg føler, at jeg kan stole 100% på det pågældende menneske.

Ærlighedsmæssigt fortæller mine veninder mig tit, at hvis de vil have tingene råt for usødet, så kommer de til mig. Det kan både være en god og en dårlig ting. Jeg er, efter jeg er blevet ældre, blevet bedre til at pakke tingene lidt ind. Situationsfornemmelse er nok noget, jeg har tillagt mig gennem årene. Men generelt er jeg et menneske, som nyder at grine. Gerne hele tiden.”

Hvilken dag i 2013 har indprentet sig mest hos dig?

“Det har været lidt af et vildt år på mange fronter: Men den dag jeg fik at vide, at jeg var kommet ind på min kandidat, var helt speciel. Jeg stod hjemme i min lejlighed og hoppede på stedet og skreg som en lille bitte chimpanse. Så ringede jeg til alle i hele verden. Obama var også glad på mine vegne. Derefter kom min veninde med noget, der mest af alt mindede om pis med brus i – og så blev vi simpelthen fulde. På en tirsdag. Fordi vi er unge og rebelske. Det blev især helt fremragende, da vi stod ude på min altan og skålede, og mine søde, nyindflyttede 19-årige nabodrenge kom ud og spurgte, hvad vi fejrede. Da jeg fortalte dem, hvad der var los, hentede de 2 slotspilsnere og skålede med. Lige der elsker jeg verden. Der er intet, der binder os sammen, som en lille promille.”

Hvad er dit bedste karriereråd?

“Hmm… Måske er mit bedste råd, ikke at sige alt, hvad du tænker på. Men det er nok bare sådan generelt et ”livsråd”. Hold din store kæft nogle gange. Min gamle chef spurgte mig f.eks. engang, om hendes nye kæreste ikke var pæn. Jeg svarede meget prompte ”nej!” I sådan en situation skal man altid bare svare ja. Ja! Ja! Ja!

Tro på, at du kan alt. Hvis ikke du synes, du kan, så skal du nok lære det. Lad være med at sige nej til noget, bare fordi du ikke tror, du kan. Jeg har tidligere virkelig lidt under mindreværdskomplekser jobmæssigt og løb samtidig ind i en række lortechefer. Den ene fik mig helt ned med nakken, og jeg gik sygemeldt i tre måneder. Derefter har jeg altid tænkt, at der er ingen, der skal definere, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Det skal jeg tidsnok selv gøre.

Og lad så lige være med at være negativ over for alt, der bliver serveret for dig. For så bliver jeg simpelthen nødt til at give dig en sherifstjerne. Vær en del af holdet, og vær sød mod dine kollegaer. Og hvis din chef er en lort, så sig det.

Og skriv post-its! Organisér dig. Og hvis du ikke er så god til det, så lad som om. Det gør jeg.”

Hvad vil du sige til dit 18-årige jeg?

“”Okay… Nu må du ikke blive sur, men nej, Sandie! Du bliver ikke professionel fodboldspiller, og du skal heller ikke til Nashville og være countrystjerne. Så tag dig sammen! Og kunne du så prøve at lave dine lektier til Fysik i morgen?”

Jeg har engang afleveret en fysikopgave i gymnasiet og fået 00 og kommentaren: ”Sandie, HVAD har du lavet?!”. Derefter tog jeg til fredagsbar og tegnede et overskæg med sprittusch på mig selv, som først gik væk en uges tid efter.

Jeg ville nok også fortælle mig selv, at jeg burde slappe lidt af fredagsbarmæssigt. Og at en kassekredit seriøst ikke forsvinder af sig selv igen. Den skal man selv betale af – MED renter. Fanden tage den lorte bankrådgiver. Og nå ja, det der latex korset du har tænkt dig at tage på til dit gymnasies pornofest: LA’ VÆR’! Seriøst. STOP DIG SELV! Det er ikke pænt, uanset hvad dine veninder siger. Og lad være med at farve dit hår autonom-orange. Det er ikke pænt til nogen. Heller ikke Jytte Abildstrøm. Og nå ja: Hjemmelavede dreadlocks og uredt hår er IKKE sexet. Tværtimod. Dit hår ligner en mågefarm. Og hey: Dine forældre er faktisk ret cool! Så vær sød!”

Hvad er det ledeste, du nogensinde har gjort imod nogen?

“Jeg gik i 8. klasse, og der gik en dreng i min klasse, som virkelig lugtede af sved. Jeg skrev en seddel til min bedste veninde, hvor der stod: ”X lugter virkelig af sved.” Min bedste veninde læste den, men så var der en anden klassekammerat, der nuppede sedlen, og så blev den sendt heeele vejen rundt i klassen, indtil den endte hos… ja, hos X. Han rejste sig op og udbrød: ”Hvis jeg finder ud af, hvem der har skrevet det her, så smadrer jeg vedkommende”. X mindede mest af alt om Asbjørn Riis, og jeg mindede mest af alt om en ret almindelig 8. klasses 166 cm. lav pige. Lige i dét øjeblik var jeg ok nervøs, men bagefter blev jeg så ked af det, jeg havde gjort, at jeg løb hjem til min søster og græd. Og så har jeg engang bidt min søster i tåen, fordi hun ikke gad at stå op. Jeg har også engang klippet mit pandehår og givet min søster skylden. Jeg ville ikke ha’ haft mig som lillesøster.”

Hvis dit hjem brænder, hvilke tre ting (ikke personer) vil du redde?

“MIN ELSKEDE MAC! Hele mit liv ligger der. Uden den ville jeg jo være nødt til at gå ud og møde rigtige mennesker. Og tænk på alle de dyre-videoer på youtube, jeg ville gå glip af. Jeg ville også redde min pladespiller, som jeg fik af min morfar, da jeg var yngre. Og sidst; min Michael Jordan dukke, som min storesøster købte til mig i Chicagos lufthavn i 1996, fordi jeg var gigantisk Jordan fan. Han kan sige to forskellige sætninger, og så har han en aftagelig basketball. Jeg trykker tit på ham (som man siger…) og piller lidt ved hans basketball (som man siiiiger…)”

Hvis du ikke skulle tænke på økonomi, hvad ville du så lave?

“Jeg ville købe en Jeff Beck stratocaster, blive endnu bedre til at spille, tage til Nashville og kun lave musik resten af mit liv. Jeg ville købe et kæmpe hus i Nashville, købe 2 boxer hunde – og blive bedste veninder med Taylor Swift, så vi kunne synge ”22” hver dag. Jeg ville have et lille anneks i baghaven, hvor Miley Cyrus skulle bo. Hun trænger til at få lidt styr på sig selv. Jeg synes efterhånden, vi har set hendes tunge, blandt andet, alt alt for mange gange. Jeg kunne forestille mig at stille nogle ultimatummer op for hende: Hvis du ikke ryger hash i den her uge, må du gerne tage nøgen til det der awardshow på lørdag. Og så ville jeg købe et hus til min mor og far på samme vej. Min mor ville fungere som min revisor. Jeg kan intet med tal og er absurd lidt selvstændig på det punkt. Min far ville fungere som min altmuligmand. Pedel, kunne man også kalde det. Jeg ville give ham titlen: ”Mansion manager”.”

Hvis du var politiker, hvad ville dine mærkesager så være?

“Flere fodboldbaner, billigere kaffe på alle caféer og langt mindre læsning pr. semester på universiteterne. 3000 sider er jo latterligt og livskvalitetsnedsættende. Jeg går glip af så mange kaffeaftaler hver uge. Og nå ja, og så bad 27 gange om dagen til alle ældre. Eller måske bare ét virkelig langt et. Hvis det stod til mig, skulle alle ældre have installeret et badekar, som de skulle sidde i 8 timer om dagen. Har I overvejet, hvor tit ældre mennesker lugter? Vi kunne også bare gøre alle ældres badeværelser til en slags små vaskehaller. Så kunne de bare sætte dem i deres kørestole i døren og så blive hevet rundt i vand, sæbe, polering og til sidst blive opslugt af en kæmpe hårtørrer, der skulle spytte dem ud igen, helt knastørre. I hader mig alle sammen nu, gør I ikke? Jeg er altså ret sød. Og bare meget glad for mennesker, der ikke lugter af 2. verdenskrig.”

Hvis vi gav dig 500.000 kroner, som du skulle give videre, hvem ville du så give dem til?

“Så er det nu, at vi alle sammen svarer noget idealistisk og politisk korrekt som f.eks. ”Jeg vil give alle pengene til at redde koalaerne.” Eller ”Laksene har det svært. De skal gå til Red Laksene.” Men jeg ville give alle pengene til min studiegruppe. Vi læser jo antropologi, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor vildt et feltarbejde vi ville kunne lave, hvis vi havde 100.000 hver. Jeg ville formentlig studere globaliseringsstrategier og globaliseringstaktik blandt kvinder i Afrika et sted. Er det overhovedet realistisk at ville vestliggøre Afrika? Og hvor ønskværdigt er det for befolkningen? Og hvordan påvirker det kvindernes rettigheder? Og så ville jeg naturligvis slutte af på Ibiza. I ved, for ligesom at opretholde mit ry, som den ultimative sangria-tyller.”

Hvis du skal rådgive en kvinde om parforhold og kærlighedsliv, hvad vil du så sige til hende?

“Vær direkte! De kan faktisk ikke læse vores tanker, de mænd. Selvom vi prøver med alle telepatiske evner, de største dådyrøjne, mest sammenbidte læber og stampen i gulvet, så fatter de ikke, hvad det er vi vil, før vi fortæller dem det.

Lad være med at være pigesur. Det virker seriøst ikke. Tag det fra en, der har prøvet. Sig, hvad det er, du gerne vil. Og vær så på vagt. De der mænd kan i nogle tilfælde lege prinsen på den hvide hest og love guld og grønne skove, og lige pludselig kan man risikere at stå tilbage med en halvfed pony, et stykke rullegræs og et grantræ af plast.

Slap af. Det hele skal nok ordne sig, hvis det er meningen. Hvis ikke, så er det sådan, det er. Og så er han også bare en dum halvfed nar med nederen venner, et liv der alligevel ikke er værd at være en del af, og en mor der sikkert er grim. Og hvis han dropper dig en aften til fordel for et momsregnskab, så er han nok ikke skide forelsket.”

Hvad så hvis du skal rådgive en mand om parforhold og kærlighedsliv? Hvad vil du så sige til ham?

“Laaad nu være med at sige alle de ting, I tror, vi gerne vil have jer til at sige. Sig det, I mener, i stedet. Sig til, hvis I synes det går for hurtigt. Vi behøver ikke møde jeres venner, mor og far, tante Gerda, og jeres barndomshund Balder med grå stær. Sig til, hvis I har brug for plads. Men lad være med at fortælle os, hvis vores tøj sidder skidt. Det er sjældent en elskovsstarter. Og behandl os så pænt. Vi bliver tossede i hovedet, når I behandler os dårligt. Som hvis I f.eks. ignorerer os en hel weekend, og mandag morgen undskylder med: ”Min hund åd min telefon, og så kom der et næsehorn og åd min hund. Og så jagtede jeg den hele vejen til Ecuador og hjem”. Eller den værste: ”Ej, men jeg har bare haft tømmermænd”. Gå ud fra at vores intelligens i det mindste matcher jeres.

Jeg er engang blevet bildt ind af en fyr, at hans telefon havde været væk hele weekenden. Hans telefon som han havde brugt til at ringe til vores fælles veninde aftenen forinden. Så valgte jeg ligesom at droppe ham. Han forstod det ikke, for han var, og jeg citerer ham selv: ”Sådan en forrygende fyr!”.

Og hey, prøv så lige at kigge lidt indad. Der er måske en grund til, at vi til tider kan virke som de sureste i verden. Det er som oftest bare fordi, at det er jer, vi holder aller aller mest af! Derfor gør det også ekstra ondt, når det er jer, der opfører jer hovedløse. Og tag det så roligt og snav os!”

Hvis vi siger, der er et næste liv – hvad, hvor og hvem vil du så være?

“Woody Allen har engang sagt: ”In my next life I want to live my life backwards”. Og det er nok ikke at ramme helt ved siden af. Jeg ville gerne leve livet baglæns. Jeg ville starte en søndag, for så ville jeg have både lørdag og fredag tilbage. Til øl og den slags. Al ens voksen-ansvar ville kun blive mindre med tiden. De mennesker man havde mistet gennem årene, ville man kunne se frem til at se igen. Til gengæld ville jeg også være nødt til at se min tid som trampolinspringer i øjnene igen, og det var virkelig ikke kønt. Jeg ville opleve min virkelig awesome ungdom og barndom på Bornholm igen. Starte med at være uvenner med ekskærester og slutte af med en flirt. Pløje rundt i mine forældres have med min bedste veninde i hælene. Crashe ind på min søsters værelse, mens hun spillede på sin Commodore 64. Og alle ville helbredsmæssigt kun få det bedre. Se, dét kunne være rart.”

Hvilke ugavnlige vaner eller mønstre vil du forsøge at ændre i 2014?

“Mit uorganiserede notesystem! Jeg tror, jeg har brug for en note-coach. Eller bare en der kan fortælle mig, at jeg skal sætte tingene ind i de mapper, jeg så pænt har stillet frem i min stue.  Det der ligger på min mac, har jeg styr på, men alt andet har jeg opgivet at prøve at finde igen. Jeg bilder mig ind, at jeg har lagret det hele i hovedet. Alt lige fra den indiske vidensøkonomi til policy dokumenter fra undervisningsministeriet. Jeg håber, at min censor er mand og har samme opfattelse. Om ikke andet har det aldrig skadet at vise lidt bryst.”

Din bedste oplevelse på twitter?

“Jeg har bare mødt så mange dejlige mennesker. Twedagsbar er jo en vidunderlig ting. Det er helt magisk at gå fra at skrive 140 tegn ad gangen til hinanden, til at finde ud af at folk faktisk godt kan tale i lange sammenhængende sætninger. Jeg er især glad for i år at have mødt @theabaws. Hun er awesome, og vi har fyret op for en del vinbranderter efterhånden.

Og så er der jo hele kravemafiaen, som består af @tambourinesam, @mathildebruun og @silentsaliva. De er også så awesome og så søde, de piger. Og så er der jo Kosten over dem alle, @AnneFrostJepsen. Der er ingen som Anne, der kan give en peptalk og slå en over fingrene med en lineal, mens hun kaster rosenblade rundt omkring dig. Tænk at bruge Twitter som veninde-datingsite!

Derudover er Twitter også god til faglige diskussioner. Man finder nemt folk der har samme interesser som én selv, eller som kan styrke én på de områder, hvor man ikke selv er helt skarp. F.eks. er Emil alias @ironikeren en af mine yndlings tweeps. Emil er virkelig sproglig skarp. Blandt andet. Og jeg kan lige se ham grine absurd smøret, når han læser det her! Selvom jeg til tider bander ham – og @rasmusardahl for den sags skyld – væk, så er det jo rigtig rart allerede at have to kække frivillige, til at læse ens speciale!

Twitter er bedst, når jeg bliver sat i forbindelse med mennesker, jeg formentlig ellers aldrig ville have vekslet et ord med.”

Hvornår er twitter værst?

“Når den tager min opmærksomhed fra en forelæsning. Men det er jo i virkeligheden ikke Twitters skyld. Det handler mere om, at jeg skal tage mig sammen og ikke lade min hjerne vandre hvert kvarter. Pft… hvert kvarter? Vi ved jo alle sammen godt, det er hvert 5. minut. Men gud, hvor kan Twitter bare virke som den her hot stud, der står i baren, når man er i gang med en halvkedelig kinddans med en film om inuitter i Alaska.

Og så bander jeg Twitter væk for at have bragt ordet ”hashtag” så meget ind i folks bevidsthed, at nogle mennesker nu bruger det verbalt. Kan vi ikke aftale, at hvis du har tænkt dig at sige hashtag, så giver du mig lige et heads up. Så skal jeg gerne komme løbende og give dig et smæld med viskestykket.”

Tre sites eller apps du ikke kan leve foruden

“Jeg kan ikke leve uden youtube. Og det kan mine fester heller ikke. Der ligger så latterligt mange karaoke versioner af både Britney og Backstreet Boys derinde, at det grænser sig til det latterlige. Men jeg er tosset med det.

Så kan jeg ikke leve uden Spotify. Jeg kan ikke fungere uden musik, og spotify er genial.

Til sidst går der ikke en dag, uden at jeg læser The Washington Post. Den avis har vundet 47 Pulitzer Prizes!”

Vis noget, der betyder noget for dig:

Om SandieWesth-billedederbetydernoget

Det her er fra mine forældres sommerhus på Nordbornholm. Jeg er opvokset på Bornholm, boede der, indtil jeg var 19, og jeg knuselsker den lille ø. Jeg elsker at slippe væk fra travlhed og København og komme over til min familie og nyde stilheden. Mine forældre bor til hverdag i Rønne. Jeg havde en helt fantastisk barndom derovre og er så taknemlig over at være vokset op der. Selvom jeg boede i Rønne, kom jeg meget i Hasle, der er en by med ca. 1.700 indbyggere. Der havde min mors to mostre et langt hus, hvor der i den ene ende var købmandsbutik og i den anden ende frisør. Det var lige så idyllisk, som det lyder. Jeg kom i dagpleje hos Laila, da jeg var et år, og hun havde en datter, der var lige så gammel som mig. Hun hed Maja, og i år har vi haft 25-års jubilæum i bedsteveninderi. Vi er ligesom søstre. Bornholm betyder noget ganske særligt for mig. Jeg har et helt specielt tilhørsforhold dertil, om end jeg aldrig flytter tilbage. Når jeg har været på Bornholm i 5 dage, så trænger jeg til at komme hjem til København igen.

Vil du have mere af Sandie, så følg hende på: @SandieWesth