Tak til jer <3 Og til @SpiesRejser, der glæder med en tur til London for 2 personer

Leave a comment

Tusind tak til alle jer, der deltog i vores pakkeleg og skabte glæde ved at give i november og december 2014! Det har været fantastisk at følge med i alle jeres tweets, billeder og beretninger. Vi er blevet overraskede, spændte, overvældede, og endda rørt til tårer!

Kort tid efter vi skød pakkelegen 2014 i gang, blev vi kontaktet af @SpiesRejser. De ønsker nemlig også at glæde ved at give!

spiesrejser

@SpiesRejser vil gerne give en weekendtur for 2 personer til London inkl. fly og hotel til en samlet værdi af ca. 5.000 kroner. Turen skal finde sted i 2015. Og afrejse kan ske fra enten Billund eller København, efter modtagerens ønske.

Men hvem skal modtage Spies Rejsers flotte gave?!
Det er DU med til at vælge! Send et tweet til @mindreendtre inden mandag den 12. januar. Skriv – og tag – den eller de personer fra Pakkelegen (en betænksom giver eller en glad modtager), der har rørt dig mest, og som du derfor synes, fortjener at modtage rejsen for 2 pers. fra @SpiesRejser. Du må selvfølgelig også gerne tilknytte din begrundelse. Vi sender de 3 personer, der får flest mentions, videre til Spies den 12. januar. Og fredag den 16. januar annoncerer vi, hvem af de 3 personer, der har rørt Spies mest, og som derfor bliver modtager af deres gave.

Få bedre overblik over givernes betænksomhed og modtagernes begejstring
Hvis du vil opdateres om, hvem der har givet hvad, og hvordan modtagerne reagerede og dokumenterede, har vi samlet alle de tweets, vi kunne finde. Her på sitet kan du også læse de mange beretninger, som henrykte modtagere har sendt ind!

Vi håber, vi kan fortsætte med samme, tilsvarende eller nye december-løjer til… well, ja… til december! Og vi håber, du vil være med til at sprede glæde og betænksomhed i Twitterland igen til den tid.

Af begge vores <3 ‘er: Tak for denne gang!

 


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Ahem…@morgenthaler


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen


Imponerende historie


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen

RituFrandsen 2
Læs beretningen fra @ritufrandsen


Læs beretningen


Læs beretningen


Læs beretningen

Standard

<3 til @Ambusanga fra @ironikeren

Leave a comment

ambusanga 1

“Som så mange andre skønne tweeps havde jeg svært ved at skrive hvad jeg ønsker mig, helt konkret. Så jeg skrev lidt om hvad jeg godt kan lide og holder af i håb om en glædelig overraskelse. Det fik jeg i den grad 🙂

I mit tweet skrev jeg:
#mindreendtre Jeg holder af motion, frivilligt arbejde, ønsket om en positiv forandring, frisk luft, chilli og en solid bytur.

Min utrolig betænksomme og research orienteret nisse @ironikeren fandt den smukkeste mulighed for at efterleve de ønsker. Jeg fik i gave en T-shirt fra Masanga Runners.

Ud over at jeg de sidste 7 år har arbejdet med Masanga, er Masanga Runners initiativet noget jeg virkelig støtter op om!  Det er nemlig ikke noget jeg selv har startet, og jeg vil utrolig gerne støtte nogle af de andre unge kreative og innovative kræfter i organisationen til at komme ud over stepperne.

En kort forklaring af Masanga Runners, Et initiativ som støtter Masanga hospitalet i Sierra Leone. Masanga er en forening som driver et hospital som på frivillig arbejdskraft laver 25.000 behandlinger om året. Hospitalet har 170 lokalt ansatte og organisationen er startet i Danmark, af min far, Peter Bo Jørgensen. Jeg har de seneste 7 år hjulpet med alle mulige aspekter af projektet. Mest af alt rekrutering af frivillige, forberedelse til udstationering i junglen, digital struktur i organisationen, branding etc. etc.

Masanga Runners går ud på at:
– Alle kan være medlem. Det er gratis. Det handler om at løbe, og om at have private sponsorer af sit løb. Jeg har f.eks. fundet nogle private sponsorer som hver donerer et lille beløb pr. km. jeg løber. Jo flere kilometer jeg tilbagelægger i min træning, jo flere penge går der til Hospitalet i Sierra Leone og kampen mod Ebola. Hvert kvartal sendes der en opkrævning til de forskellige sponsorer. Det seneste kvartal i 2014, løb jeg 485,5 kroner ind til Masanga.

Gaven jeg modtog var altså den officielle T-shirt til medlemmer. En gave som både giver mig frisk luft, støtter frivilligt arbejde, øger min motivation til motion OG gør en positiv forskel 🙂

Yderligere havde jeg ikke det nyeste design af løbetrøjen så det kunne ikke passe bedre 🙂

Hvis man vil være Masanga Runner kan man tilmelde sig her.
Hvis man vil støtte mit løb, kan man kontakte mig @ambusanga

Bedste hilsner! Og tak for en skøn leg!
/Søren”

ambusanga 2 ambusanga 3 ambusanga 4

Standard

<3 til @mediemedicin fra @folkver

Leave a comment

mediemedicin 1

>> Jeg tænkte at #mindreendtre var en fed pakkeleg, der kunne give twitter endnu mere medmenneskelighed.
Men det endte med at blive lidt vildere end det…

Da #mindreendtre begyndte, handlede det 100% om den gave, der skulle gives.
Det krævede usandsynligt mange tanker. For personlig? For lidt personlig? For tæt på? For generel? For billig? For dyr?
Min #mindreendtre-ven havde en patienthistorie. Det gjorde mig bekymret for at komme til at jokke rundt i et privatliv, hvis jeg gik efter den meget skræddersyede, personlige gave.
Og flere bekymringer: Kom det bestilte tidsnok hjem fra England?

Først da jeg selv havde min #mindreendtre-gave klar, kom jeg i tanker om, at der faktisk – et eller andet sted derude – var en julegave på vej til mig. Hvilken gave? Det kunne være hvad som helst. Rigtig meget hvad som helst. Endnu mere hvad som helst end hvis det var familie eller venner, der stod for gaven.

Jeg havde tænkt de tre ønsker som en guide til, hvad jeg havde af interesser; de var ikke tænkt som en indkøbsliste. Og dog var der også konkrete ting: Et cedertræ, en fisketur, en digtsamling.

Så, en grå dag, var der en <3 gave i postkassen.

En skitseblok (beregnet til, don’t ask, tegning af heste!) og to digtsamlinger af Søren Ulrik Thomsen. Det var en supergave. Bull’s eye. Spot on.
Og som andre har skrevet – det er sært afklædende at få en så personlig gave af en (i princippet) fremmed, men også en fed oplevelse at et andet menneske har set én.

#mindreendtre-eventyret slutter ikke her. For jeg er en langsom gaveudpakker. Irriterende langsom, vil nogen mene. Jeg ”opdager gaver op”. Fordyber mig senere.

Derfor var det først senere på dagen at jeg fandt brevet fra afsenderen – @folkver – inde i skitseblokken.
Og derfor var det først næste dag, at jeg lidt mere systematisk åbnede en digtsamling på førstesiden.

Det afstedkom følgende tweets.

mediemedicin 2

Man skulle nok have været tilstede for at opleve det. Og man skulle nok vide at hvis man overhovedet kan være fan af en digter, så har jeg været fan af Søren Ulrik Thomsen i Sørens mange år.

Og til spørgsmålet ”hvordan, hvordan, hvordan?” var svaret:

mediemedicin 3 mediemedicin 4

Det er helt eventyrligt for mig at have Søren Ulrik Thomsens signatur på et par digtsamlinger.
Det er passende at lade @folkver slutte eventyret af.

”Jeg blev også ret begejstret over at det lige var ham af alle mulige forfattere du kunne have været vild med. Det er netop hvad #mindreendtre går ud på, synes jeg; en tak der kommer fra hjertet ;).”<<

mediemedicin 5

Standard

<3 til @mette_sandahl fra @Robinhus

Leave a comment

mette_sandahl 1

“Det skal ingen hemmelighed være, at jeg så frem til 14. december som en art Lillejuleaften. Dagen, hvor min <3 Nisseven ville sende en hilsen.

Min far som består af lige dele jydsk beskedenhed og ditto skepsis mente, at jeg havde meldt mig til en art albansk pyramidespil samt at der ikke ville komme andet end ærgelser ud af miseren.

Så det var simpelthen intet mindre end den fortsatte tillid mellem mennesker og far-generationen mod SoMe datteren, som var på spil. Meget hvilede på min ukendte nissevens ukendte skuldre.

Derfor må jeg indrømme, at min tillid vaklede en smule, da vi nåede og passerede skæringsdagen uden pakke.

Blot for at blive genrejst tirsdag, da der lå der en fin lille grøn kuvert i postkassen. 1-0 til mig i tillidsbingo.

Indeni lå en sød julehilsen fra nissen og en adresse. En skattejagt!

Nissen gav sig ikke til kende, men hintede til, at han gik op i boliger og tager fra de rige og giver til de fattige.

Mindstearving og jeg tog udfordringen op og endte foran min yndlingsbutik Place de Bleu, hvor indvandrerkvinder syer fine ting. Indenfor fik jeg overrakt to smukt indpakkede gaver, der indeholdt hver sin børnepude.

Lidt research afslørede, at der kun var en ejendomsmægler med i Mindreendtre-legen og @RobinHus tilstod da også at være min meget gavmilde nisse.

Tusind, tusind tak. Også til Laura og Jonas for at sprede nissestemning på twitter.”

mette_sandahl 2 mette_sandahl 3 mette_sandahl 4 mette_sandahl 5 mette_sandahl 6

Standard

<3 til @ravn_tina fra @regitzechris

Leave a comment

ravn_tina1

»Kære @regitzechris,

jeg synes du er vildt kreativ. Det kan godt være at du ikke kan strikke, men din gave til mig var spot on – og ja, jeg fik et stort smil på læben!

Jeg ved ikke, hvornår pakken kom, for den var blevet afleveret hos min nabo, Peter, der ringede på min dør en onsdag morgen, hvor regnen pissede ned og jeg var i humør til overspringshandlinger.
Og, det var faktisk lidt mærkeligt at stå der med pakken, for jeg havde totalt glemt at jeg også selv ville modtage en gave. Og det er ikke normalt – jeg er kendt som hende, man skal gemme gaverne godt for. Selv mine børn ved det. Jeg leder. Jeg prikker…og har i enkelte tilfælde også pakket(flået) det op, jeg har fundet. Og, det kan ikke anbefales, med mindre man først checker, at der er nok af samme slags gavepapir til at pakke gaven ind igen!

Men, den der mærkelige fornemmelse af at stå der med en gave, som en vildt fremmed havde valgt til mig, var så suveræn. Hold nu kæft, jeg var spændt. Men holdt mig i skindet, og tændte stearinlys og lavede kaffen inden jeg gik til makronerne.

ravn_tina3

Først mærkede jeg lidt på varerne og blev rigtigt glad, da jeg mærkede at pakken var blød. Ku’ det mon være den vildeste luksus af dem alle: hjemmestrikkede strømper? Arh og nej, for den ene side var absolut ikke blød. Så gik jeg i gang med at flå i indpakningen – pakketape og – viste det sig – en ekstremt hårdnakket plastikpose. Saksen blev hentet og jeg prøvede at klippe nænsomt, for der var jo trods alt noget blødt indeni. Det krævede både tålmodighed og finmotorik at få den fine pakke i grønt papir ud af plastikpose og tape, men det lykkedes til sidst. Et par klem og der var stadig både noget hårdt og noget blødt indeni – håbet om hjemmestrikkede strømper levede stadigt.

ravn_tina2

ravn_tina4

Papiret af og jaaaaaaaaaa – der var de. De skønneste hjemmestrikkede grå strømper der passede til min fod som Hans i Grete. På med dem, og så kigge på den anden del af gaven. Og, så blev der grinet: byg selv din egen (formel 1) racerbil i træ.
@regitzechris, du ramte bare så meget plet. Og den onsdag blev bare perfekt. Jeg tullede rundt i mine strømper, byggede racerbil og hyggede mig istedet for at lave det, jeg burde. Af hjertet tak til dig…og til din dejlige farmor…for racerbil (som nu er optaget i samlingen af mærkelig julepynt) og hjemmestrikkede strømper, som – honest to God – nærmest gør mig lykkelig :-).

Jeg kan ikke huske, hvordan og hvor jeg så #mindreendtre julelegen, men Laura, Jonas og alle deltagere – jeg er fanme glad for, at jeg opdagede det. December 2014 har været total optur pga. Jer allesammen.

Håber I alle får den dejlig, varm og afslappet jul.
Tina

PS. Garanterer ikke for forståeligheden af ovenstående, for jeg har en lille julehalvskid på. Er alene hjemme og skulle gøre rent, men hører disco musik og drikker øl istedet for.«

Standard

<3 til @davidbarnwell fra @oydy

Leave a comment

davidbarnwell1

»”Hvad har du fået?” spurgte en kollage nysgerrigt. “Øhm…” svarede jeg, selvom jeg ikke et sekund var i tvivl om at min <3 pakke endeligt var nået frem. Jeg arbejder i München, og selvom mit tyske ikke er så dårligt igen, ville det være en udfordring at forklare hvorfor jeg nu sad med en pakke fra en vildt fremmed tweep i hænderne. "Det er en gave fra en Twitter-ven" blev det til – ikke en løgn, men heller ikke en hel sandhed. Kollegaen nikkede og gav mig et af de dér jeg-vil-ikke-virke-dum-så-jeg-lader-som-om-jeg-forstår-selvom-jeg-inderst-inde-synes-du-er-en-snegl-blikke. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Min pakke var endeligt nået frem og jeg var SUPER spændt på at se hvad min <3 nisse mon havde fundet på. Jeg havde ikke rigtigt været aktiv nok på Twitter hele december, så jeg var inderst inde forberedt på at jeg måske ville blive skuffet. Ikke fordi jeg ikke havde tiltro til min nisse, men fordi jeg godt vidste at jeg med min manglede aktivitet havde gjort det svært for vedkommende at regne ud hvad der kunne gøre mig sådan rigtig glad. Men jeg blev hurtigt gjort til skamme. davidbarnwell3

Indpakket i en dejlig dansk Post Danmark kuvert lå nemlig et af mine allerstørste juleønsker: Henrik Edelbos nye bog “DANSK SKATEBOARDING”. Jackpot. Jeg tilbragte hele min ungdom på et skateboard, og var i sin tid en del af den hårde kerne i Århus’ skateboarding-miljø. Det var en tid hvor alle var en del af en eller anden gren af sub-kulturen i Smilets By; breakere, DJs, rappere, graffitimalere og skatere. Og det var en tid, der prægede mig som menneske. Gennem skateboarding fik jeg nogle af mine bedste oplevelser og knyttede tætte bånd til en gruppe fantastiske mennesker, som jeg stadig har enormt tæt inde på livet den dag i dag, selvom der er gået mange år og jeg nu befinder mig godt 2000 kilometer syd fra Danmark. Henrik’s bog er et testamente fra denne tid og alt det der kom før og efter, og tilmed et uovertruffet godt stykke håndarbejde. Med andre ord, det er den slags gave som jeg ville vente fra et menneske, der kender mig rigtigt godt og som ved hvorfor lige netop denne bog er noget helt, helt særligt.

davidbarnwell4

davidbarnwell5

@oydy, som viste sig at være den glade giver, havde ikke en kinamands chance for at vide alt det. Vi har som tweeps og “rigtige” mennesker haft lige præcis nul kontakt før denne års juleleg. Men heldigvis havde han været skarp nok til at opsnappe en tråd mellem mig @PeterStanners fra The Murmur. I et rørstrømsk øjeblik havde jeg sendt en sværm af tweets afsted om Henrik’s bog, og det var nok til at sende Øyvind i den rigtige retning. Jeg så det aldrig komme, men jeg var oprigtigt rørt og dybt, dybt lykkelig.

davidbarnwell6

Øyvind, du kunne ikke have gjort det bedre. kke kun i forhold til mig, men også i forhold til hvad <3 i mine øjne handler om; oprigtig venlighed, nysgerrighed, det uventede og at bryde igennem grænsen mellem det virtuelle og det håndgribelige. En stor tak til <3, men især til Øyvind som selv med sit indpakningspapir ramte den lige i rumpetten... Go' jul! - David«

Standard

<3 til @stinesorensen fra @feindor

Leave a comment

stinesorensen1

»Så har jeg endelig modtaget min meget fine gave! Og den er ganske perfekt! Tænk… en pingvin kop! Ha ha! ( og lidt travel dingenoter)

Henrik kontaktede mig for at han kunne levere den inden, at jeg tager på juleferie – og han var meget ihærdig med at få den afleveret! Der er intet mindre end max point for indsatsen!«

stinesorensen3

Standard

<3 til @KMDK fra @TrineMaria

Leave a comment

mindreendtre-trinemaria-til-kmdk

“På en ordinær dag på arbejde, fik jeg en email der sagde, “pakke til Karen”. Spændende. Jeg ventede ingen pakker. Det kunne ikke være min #mindreendtre pakke, fordi jeg ikke havde oplyst min arbejdsadresse. Mon nogen havde dog været kreativ og fundet min arbejdsadresse alligevel? Tankerne kørte rundt i hovedet…

Jeg fandt min pakke i pakkerummet, men der var ingen tegn på, at det var min #mindreendtre gave. Afsenderen var fra @Trinemaria, som jeg har kendt på Twitter og social medier i, jeg ved ikke, hvor mange år. Sikken overraskelse! Og sikken dejlig gave inden i.

Æsken var “Chocolate Co-Creation” fra Friis-holm.dk! Æsken i sig selv var en fornøjelse med en smart magnet lukning. Jeg elsker, når man laver noget ud af emballagen. Jeg har hang til lækre æsker og kasser – nok et levn fra barndommen – eller et tidligere liv som kat – hvor man leger mere med emballagen end indholdet! Men, på trods af den lækre æske, kunne jeg aldeles ikke ignorere indholdet!

Først var der dog et kort med et sødt lille juleklip. Trine-Maria takkede for de mange års online venskab og de gode samtaler når vi sås IRL. Dét, og den manglede #mindreendtre tegn er hvor forvirringen starter. Jeg troede, at Trine-Maria sendte denne pakke af ren og skær godhed. Jeg var utrolig smigret og meget rørt, at hun vil tage tid til at sende mig en sød gave. Fordi sød var den. Det var en æske med chokolader fra Friis-Holm. Jeg er chokolade feinschmecker. Disse håndlavede chokolader frembragte en yderst udsøgt udgave af halleluia fra alle de engler der kunne synge. Nøj, hvor de smagte gode! Det her er chokolade man placerer andægtig på sin tunge og nyder mens den langsomt smelter på tungen og antænder alle smagssanser. @Trinemaria ramte plet med en gave af udlukkende mørk chokolade – hvordan kunne hun vide det, tænkte jeg?

mindreendtre-trinemaria-til-kmdk3

Sådan en vidunderlig gave der kommer uventet midt på en almindelig hverdag. Dejligt! Det var som om jeg gik rundt i en lille solplet resten af dagen. Jeg lagde endda et billede ud på Instagram og tweetede at @trinemaria var sød. Det skabte lidt forvirring på Instagram, hvor en anden @trinemaria huserer!!

Men bare jeg nu fik min #mindreendtre gave, tænkte jeg. Dagene gik. Jeg vil ikke klynke. Det var ikke den 24. endnu. Og nogle havde problemer med postlevering, kunne jeg læse. Og hvis det gik helt galt, var jeg nu glad for oplevelse af at finde på en gave og lære en ny tweep at kende (@adlaramse!).

Så skrev @mindreendtre at man kunne skrive til dem, hvis man endnu ikke havde modtaget sin gave. Det gjorde jeg straks, og kort tid efter kom der en DM på Twitter fra @Trinemaria. Mon jeg havde fået noget chokolade fra hende? Så grinede jeg højt! Så det VAR min #mindreendtre gave. Det var en simpel smutter at hashtagget manglede. Det øgede dog spændingen for mig!

Men hvordan kendte hun min arbejdsadresse?? Da tjekkede jeg min oprindelige email til @mindreendtre. Doh! Fordi jeg var så praktisk at oplyse den! Så kunne jeg slippe for posthuset besværet derhjemme. Suk! Havde jeg været så klogt og forudseende da jeg tilmeldte mig? Det er vist på tid, at jeg får lidt juleferie! Først skal jeg på jagt efter mere Friis-Holm chokolade, fordi de chokolader fra @Trinemaria er forsvundet for længe siden!

mindreendtre-trinemaria-til-kmdk2

Tak @Trinemaria og tak @mindreendtre for den sjove juleleg!”

mindreendtre-trinemaria-til-kmdk1

Standard

<3 til @NinaLudvigsen fra @Filoffen

Leave a comment

NinaLudvigsen 1 NinaLudvigsen 2

“Sent på eftermiddagen tirsdag den 16. december lå jeg syg i min seng, og der havde jeg mere eller mindre ligget siden fredag. Jeg havde heldigvis fået afsendt min egen mindreendtre pakke, og det var, da jeg så på Twitter, at hun havde modtaget sin gave, det gik op for mig, at der kunne være kommet nyt fra min egen mindreendtre gavegiver, uden jeg havde opdaget det.

Jeg fik derfor bevæget mig fra fjerde sal og ned til min postkasse for at se, om der skulle være kommet en anvisning fra postvæsenet, men det viste sig, at det var endnu bedre. Der lå en pakke i min postkasse. Jeg skyndte mig oplivet op ad trapperne tilbage til min lejlighed.

I pakken lå to bøger fint indpakket i Londonsouvenirposer. Bøgerne var to introduktioner til henholdsvis filosofi og etik, som ifølge det medfølgende brev var specialimport fra Foyle’s i London. “Enjoy de gør livet lidt mere spændende”, skrev afsenderen. Der dog ikke skrev, hvem han/hun var, men blot at vedkommende havde brugt sin faglighed til finde på en gave til mig. Jeg tweetede, at min gave var kommet, men der ikke var en afsender på.

Jeg mindedes dog at have læst et tweet fra en, der havde været i London, købt sin gave der og fået sendt den en dag for sent, men inden jeg nåede at regne ud af, hvem det var. Var der en, der svarede mig på Twitter, at det kunne være @Filoffen, der var min gavegiver.  Og det var det selvfølgelig. Jeg har fulgt @Filoffen i flere år, så det var sjovt at få en gave fra en, som jeg kender, men jo alligvel slet ikke kender.

Jeg elsker bøger, mit hjem er fuldt af dem – og jeg har altid godt kunne lide at få bøger i gave, fordi jeg får udvidet min læsehorisont, når gavegiverne vælger bøger, som de holder af, og som jeg ikke selv kender. Så gaven ramte helt sikkert plet.

Tak for en sjov juleleg.”

Standard

<3 til @monicajorgensen fra @kennycph

Leave a comment

monicajorgensen 1 monicajorgensen 2 monicajorgensen 3 monicajorgensen 4 monicajorgensen 5
monicajorgensen 6

“Bank- bank …
Hov det bankede da på døren – konstaterer jeg, alt imens jeg igen sender en tanke hen på den dørklokke, som for nylig er indkøbt, men som aldrig har virket, når der er brug for den.

Da jeg ser, postbuddet stå uden for døren, ved jeg instinktivt, at det må være min <3-pakke. Nogle dage tidligere havde jeg med en vis misundelse taget imod gaven til @blautweet.

Det er nok på sin plads at indrømme, at jeg forsøgte at være tålmodig – det er svært, når man venter på noget, man virkelig glæder sig til. Jeg havde jo ingen anelse om, hvad jeg glædede mig til, men julelegen her har da i hvert fald bekræftet over for mig, at forventningens glæde er værd at hæfte sig ved.

Godt pakket ind i gaffatape får jeg med møje og besvær befriet den relativt tunge kasse for snærende bånd.
Gad vide, om jeg får et par liter Ajax (jeg havde ytret ønske om bl.a. hjælp til rengøring, og på dette tidspunkt aner jeg jo ikke, hvor bogstaveligt, min nisse fra taget det ønske), når jeg at tænke, før jeg ser det fineste julehjerte og et håndskrevet kort. Er der noget, der får bonuspoint i min verden, så er det, når mennesker bruger tid på at skrive en reflekteret hilsen.

Det viser sig, at min giver er @kennycph. Han har længe fulgt med i mine udgydelser på Twitter – men det har, forlyder det, ikke gjort gave-indkøbene lettere. Men jeg synes nu nok, at @kennycph fortjener et stort skulderklap for evnen til at sammensætte en før-julegave. Litteratur, nødder, mandler og specialøl fra både Nørrebro, Amager og den lokale københavnske Irma.
Med en baby på knap fem måneder har det været alt for småt med alkoholindtaget her i Herning, men jeg glæder mig meget til at drikke mig igennem de forskellige dele af hovedstaden – det vil sende mig på en tur gennem den by, som gennem mine år som selvstændig har betydet meget for mig fagligt og privat. Sådan en humle-tour down memory lane, kan kun blive en fornøjelse.

Med i kassen var også en flaske makedonsk vindruesnaps, som oprindeligt kommer fra en nabo til @kennycph – mit kendskab til makedonsk mad og drikke begrænser sig til et besøg på en makedonsk restaurant i Flensburg sammen med min den gang relativt nye kæreste. Det var sand for dyden et flæskehelvede, som bød på den legendariske fleisch lolly …

Litterært har @kennycph sørget for, at jeg kan muntre mig med “Klogebog” af Astrid Lindgren; “skrevet af en gennemklog og tilpas rapkæftet bondepige i sine bedste år” og uden sammenligning i øvrigt, er der mere end et ord i den beskrivelse, som passer på undertegnede …

I den lidt tungere ende af litteraturskalaen bød gaven på bogen Terror.
@kennycph understreger, jeg nok ikke bør læse den under rejse med offentlig transport … Men … Hvis 2015 udvikler sig lidt tamt, kan vi jo aftale, at jeg tager en tur i metroen med bogen …

Tak for den skønne gave @kennycph – jeg håber, du er beriget med en nisse, der er lige så betænksom, som du selv har været …”

monicajorgensen 7

Standard